Foto: PR - Halmstad-konferencen

Information 20. marts 2020: Årets Halmstad-konference er desværre aflyst i lyset af corona-smitte og tiltag for at begrænse og inddæmme smitten.

Er du tilmeldt konferencen vil du få dit deltagergebyr refunderet inden for 7 bankdage til den konto, hvorfra der er betalt. 

Vi arbejder for ar kunne invitere til Halmstad-konference i 2021. 

Med venlig hilsen 

Arrangørgruppen i Norge, Sverige og Danmark.

-----------------

 

Biblioteket i velfærdssamfundet: Hvordan viser bibliotekerne deres fulde værdi?

Bibliotekerne er kultur, læsning, dannelse, demokrati, integration og medborgerskab – og meget mere. Det moderne bibliotek rummer og faciliterer meningsfulde fællesskaber og den demokratiske samtale. Det er vi rigtig gode til!

Folkebibliotekerne i Norden opererer i vidt omfang på samme klinge i samklang med de kommunale systemer og brugerne. Bibliotekerne støtter og skaber indsatser, som har til formål at skabe debat og sikre fri og lige adgang til viden læring for alle uanset alder, køn, etnicitet og vilkår. Det er stadig det fundament folkebibliotekerne hviler på.

Moderne folkebiblioteker er ikke kun boglagre – de er aktive arenaer for udvikling lokalt, nationalt og internationalt sammen med borgerne og beslutningstagerne. Folkebibliotekerne understøtter uddannelse, børns læsning, betjener syge og handicappede, og sætter dermed aftryk på mange dele af samfundet.

Men – bibliotekerne er også under stærkt økonomisk pres!
Det kalder på en vigtig diskussion om, hvordan vi bedst sætter bibliotekernes værdi på velfærdsdagsordenen?

Halmstad-konferencen 2020 er dedikeret til at dagsordensætte og anskueliggøre den værdi, bibliotekerne skaber i lokalsamfundet.

Vi har inviteret en række markante fagpersoner, eksperter og debattører til at give eksempler på ”velfærdsnære” områder, hvor bibliotekerne er involveret. 

Programgruppen vil facilitere debatten og vise et bredt udsnit af, hvordan de danske folkebiblioteker arbejder på at synliggøre bibliotekernes værdi i både befolkningens og politikernes optik.
 

Program

Programmet er under udarbejdelse og opdateres løbende. Programændringer kan forekomme. 


Søndag d. 26. april 2020
Uformel Get-together (kræver tilmelding)
Sted: Hovedbiblioteket i Borgernes Hus, Østre Stationsvej 15, Odense C, Danmark.
Arrangementet finder sted kl. 16.00-18.00

Mandag d. 27. april 2020
Sted: First Hotel Grand Odense, Jernbanegade 18, 5000 Odense C, Danmark.

  • 9.00-10.00: Ankomst og registrering

  • 10.00-10.30: Velkomst v. By- og Kulturrådmand, Jane Jegind og arrangørgruppen

  • 10.30-11.20: Niels Jespersen, forfatter og cand.mag  (DK): Kulturpolitikken i et tidehverv: Mellem Bomholt og McKinsey

  • 11.30-12.20: Rune Kippersund, Rådgiver, Seksjon Folkehelse i Vestfold og Telemark fylkeskommune (N): Utfordringer for folkehelsen – ressurser i folkebiblioteket  

  • 12.30-13.30: Frokost

  • 13.30-14.00: Anne-Marie Mai, professor v. Syddansk Universitet (DK): Velfærd og bibliotek – betragtninger i forlængelse af projekt, ”Uses of Literature”

  • 14.10-14.45: Mette Stenberg, forsker (DK): Tid til Læsning. Læsegrupper som sundhedsintervention

  • 14.45-15.15: Eftermiddagspause

  • 15.15-15.45: Nicolai Frank, kontorchef i Odense Kommune (DK): Den sidste Vollsmose-plan: Kan kunst, kultur og fritidsaktiviteter transformere en ghetto?

  • 15.55-16.40: Ahmad Joumaa, Kulturformidler og foredragsholder (DK): RÅBN: Formidlingsstrategi funderet på ’hands on’ erfaringer med arbejdet med inklusion og bedre repræsentation af etniske minoriteter i danske folkebiblioteker

  • 16.40-16.50: Kort afrunding

  • 17.00-19.00: Pause, indtjekning på hotel

  • 19.00: Middag


Tirsdag d. 28. april 2020
Sted: First Hotel Grand Odense, Jernbanegade 18, 5000 Odense C, Danmark.

  • 9.00-9.10: Velkomst
     
  • 9.10-9.40: Silje Bjerke, Seksjonsleder Deichman Tøyen (N): Biblioteket som barnas tredje sted
     
  • 9.50-10.30: Afventer
     
  • 10.30-11.00: Formiddagspause
     
  • 11.00-12.30: Oplæg og debat v. Pia Friis, Formand for Bibliotekschefforeningen (DK) og Maria Ehrenberg, Avdelningschef (S)
     
  • 12.30-13.00: Afrunding og på gensyn næste år!
     
  • Frokost: 13.00

 

Overnatning

Overnatning i forbindelse med konferencen finder sted på First Hotel Grand Odense, Jernbanegade 18, 5000 Odense C, Danmark.  

Hotellet ligger i gåafstand fra Odense Banegårdcenter.
Find hotellet på Google Maps.
Besøg hotellets hjemmeside
 

Deltagerbetaling

PAKKE 1: Fuld konferencepakke med 2 overnatninger på First Hotel Grand, 26.-28. april 2020 inkl. middag og frokost: 3995 DKK.

PAKKE 2: Deltagelse 27.-28. april 2020 med 1 overnatning på First Hotel Grand inklusiv middag og frokost: 2995 DKK

PAKKE 3: Deltagelse d. 27. april 2020 dagspakke uden overnatning, inklusiv middag: 1495 DKK

PAKKE 4: Deltagelse d. 27. april 2020 dagspakke uden overnatning, uden middag: 995 DKK

PAKKE 5: Deltagelse d. 28. april 2020 dagspakke inklusiv frokost: 695 DKK

Ved tilmelding til Pakke 1 kan deltagelse i uformel Get-together søndag d. 26. april 2020 kl. 16.00-18.00 tilvælges. Deltagelse i Get-together er gratis. 

 

Tilmelding

Af hensyn til navne-information til deltagerliste, hotel og bestilling af forplejning skal hver deltager tilmeldes enkeltvis.

Se venligst også regler og vilkår i forbindelse med tilmelding nederst på siden

Tilmeldingen er lukket på grund af aflysning. 


Regler og vilkår i forbindelse med tilmelding

Rejseudgifter
Vi gør opmærksom på, at rejseudgifter til og fra konferencen er ikke inkluderet i prisen, og at disse afholdes og planlægges af deltageren/deltager-organisationen selv.


Bindende tilmelding
Deltagelse med overnatning på First Hotel Grand er bindende og refunderes ikke efter fredag d. 27. marts 2020.

Deltagelse uden overnatning på First Hotel Grand er bindende og refunderes ikke efter onsdag d. 8. april 2020.


Allergier og særlige hensyn
Eventuelle allergier eller særlige hensyn skal meddeles arrangørerne i forbindelse med tilmelding og senest d. 8. april 2020.

 

Kontakt

Vil du vide mere om årets nordiske bibliotekskonference Halmstad 2020 i Odense, er du velkommen til at skrive til Odense Bibliotekerne via adm-bib@odense.dk.
Marker venligst Halmstad 2020 i emnefeltet.

 



Af: amk

Udgivet: Fredag 8. november 2019 • Opdateret: Fredag 20. marts 2020