Affaldsudstilling på Hovedbiblioteket | Odense Bibliotekerne

Affaldsudstilling på Hovedbiblioteket

Foto: Odense Renovation

Der er altid masser af viden at hente på biblioteket - og i februar kan du også blive klogere på affald, når du besøger Hovedbiblioteket i Borgernes Hus


I februar måned og frem til d. 2. marts udstiller Odense Renovation og Zirkel nemlig i foyeren, hvor du kan få viden om alt fra affaldsmængder til affaldssortering og ikke mindst genbrug. 

 

Fokus på dig og dit lokale affald

Med udstillingen deler Odense Renovation og Zirkel deres affaldsviden med bibliotekets brugere og besøgende i Borgernes Hus. Fokus i udstillingen er på det lokale - fx hvor meget affald laver en husholdning i Odense? Samtidig gives der forslag til konkrete handlinger, som den enkelte har mulighed for at gøre i sin hverdag. 

 

Affald er ikke bare affald, og derfor kan du lære mere om: 

  • Affaldsmængder
  • Affaldssortering 
  • Genanvendelse: Hvad sker der med affaldet? 
  • Genbrug: Hvorfor er det godt?
  • Affaldsforebyggelse: Hvordan kan du lave mindre affald?

 

Mød os på biblioteket

Har du spørgmål om sortering, affaldsordninger eller genbrug, så har du faktisk mulighed for at møde personale fra Odense Renovation og Zirkel til en lille snak på Hovedbibliotket. Hver torsdag i februar måned fra kl. 14.00-17.00 kan du nemlig møde særlige grønne guider, som står klar til at svare på spørgsmål. Vi glæder os til en februar med fokus på genbrug og affald. Ses vi?



Af: chgem

Udgivet: Onsdag 8. februar 2023 • Opdateret: Onsdag 8. februar 2023

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier