Beethovens 9. symfoni fylder 200 år | Odense Bibliotekerne

Beethovens 9. symfoni fylder 200 år

Foto: Colourbox.com

I dag, d. 7. maj 2024, er det nøjagtig 200 år siden, at et overrumplet og begejstret publikum fik tilbagestrøgne parykker, da de for første gang blev præsenteret for Ludwig van Beethovens 9. symfoni. Det skete i Wiens Theater am Kärntnertor den 7. maj 1824 - og musikhistorien var blevet et monumentalt og skelsættende hovedværk rigere.


Betydningen af Beethovens 9. symfoni som én af musikhistoriens største landvindinger er umulig at overdrive. Den 9. markerer første gang, en betydelig komponist lader den menneskelige stemme - kor og solister - indgå i det symfoniske format. Det sker i den epokegørende 4. sats, hvor Beethoven lader Schillers "Ode til glæden" mane til forbrødring, fællesskab og fortrøstning i Guds varetægt. Og denne hinsides beskrivelse opløftende og forløsende melodi er siden blevet selveste soundtracket til menneskeligt sammenhold og fællesskab - bl.a. som nationalsang for EU under titlen "Europahymnen".

Én af dagene i nær fremtid vil din musikbibliotekarinde lave en gennemgang af de næsten 50 indspilninger, vi har af Beethovens 9. symfoni, og anbefale mine favoritter. Men i dag, på selve 200-års fødselsdagen, vil jeg lige ile med en komplet liste i nedenstående karrusel. Så er der basis for, at du kan tage én eller flere indspilninger med hjem og udvælge din egen favorit.

 

 



Af: knor

Udgivet: Tirsdag 7. maj 2024 • Opdateret: Tirsdag 7. maj 2024

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier