Vi elsker at få besøg af glade børn på Hovedbiblioteket. Derfor udbyder vi en række skoletilbud til skoleelever i alle årgange lige fra forårs SFO til 10. klasse. Du kan blandt andet booke tid til en inspirerende booktalk eller en lærerig introduktion til biblioteket og dets digitale ressourcer.

Når du klikker på de enkelte tilbud nedenfor, bliver du ledt videre til en bookingside. Her finder du en oversigt over alle de datoer, det enkelte tilbud kan bookes på Hovedbiblioteket.

OBS: Vær opmærksom på, at tilmeldingsfristen for de enkelte datoer altid er en måned før besøget på biblioteket. Efter fristen er det ikke længere muligt at booke den enkelte dato.

Hvis du ikke kan finde en dato, der passer ind i din kalender, er du og din klasse altid velkommen til at kigge forbi Hovedbiblioteket til et biblioteksbesøg på egen hånd. Alternativt kan du booke et skoletilbud på et af vores lokalbiblioteker.

 

En formiddag på biblioteket for 0.-3. klasse

Kom med på en biblioteksrundvisning, hvor vi bl.a. fortæller om, hvad I kan bruge biblioteket til, og hvilke materialer I kan låne med hjem.

 

Den første læsning for 0.-1. klasse

Få inspiration til den første selvlæsning, når vi fortæller om sjove, spændende og gode letlæsningsbøger på flere niveauer.

 

Få læseglæden til at spire - særligt for 4. klasser

Besøg os på biblioteket, og få styrket eller genfundet jeres læsemotivation, når vi både viser rundt og fortæller om en række gode bøger.

 

Kend dit bibliotek for 4.-6. klasse

Kom med på en biblioteksrundvisning, hvor vi bl.a. fortæller om, hvad I kan bruge biblioteket til, og hvilke materialer I kan låne med hjem.

 

Kend dit bibliotek for 5.-8. klasse

Kom med på en biblioteksrundvisning, hvor vi bl.a. fortæller om, hvad I kan bruge biblioteket til, og hvilke materialer I kan låne med hjem.

 

Boost læselysten for 4.-6. klasse

Få inspiration til jeres næste læseoplevelser i en booktalk, hvor vi præsenterer nogle af de bedste, nye bøger for tweens (8-12 år).

 

YA Booktalk for 7.-10. klasse

Få boostet jeres læselyst med en præsentation af nogle af de bedste ungdomsbøger lige nu.

 

Har du spørgsmål til booking af skoletilbud på Hovedbiblioteket?

Så er du altid velkommen til at kontakte os på born-bib@odense.dk


Få et overblik over alle Odense Bibliotekernes skoletilbud

I vores skolefolder kan du se alle Odense Bibliotekernes skoletilbud - både på Hovedbiblioteket og på lokalbibliotekerne. 



Af: chgem

Udgivet: Tirsdag 13. juni 2023 • Opdateret: Mandag 4. september 2023