Carolyne Kaddu Rasmussen - et helt fantastisk positivt livssyn | Odense Bibliotekerne

Carolyne Kaddu Rasmussen - et helt fantastisk positivt livssyn

Foto: Thomas A

Carolyne Kaddu Rasmussen er en sprudlende forfatter, som levende fortæller om sin ankomst til Danmark, og hvordan det var at skulle finde sit ståsted i et nyt land. Du kan møde hende til Det Store Bogshow d. 20. april.


Carolyne Kaddu Rasmussen er født i 1970 i Uganda. Hun er opvokset i Kenya og flygtede som ung til Danmark for at følge sin mand, der havde modtaget politisk asyl. Hun er uddannet sygeplejerske med en cand.cur. i sygeplejevidenskab. Efterfølgende har hun taget flere kandidatuddannelser i blandt andet teologi, lederskab og pastoral omsorg.

 

Udover at være forfatter er hun også foredragsholder og medejer af firmaet ”Kaddu Creations”, hvor hun fremstiller keramik, hækling og andre pyntegenstande.

 

”Hovedet i himlen og fødderne på jorden” er Carolyne Kaddu Rasmussens debut på den litterære scene. Bogen handler om hendes eget liv og de prøvelser hun har været igennem. Selvom hendes historie er barsk, er Carolyne et utroligt positivt menneske, og humoren fylder meget i hendes bog.

 

Hendes debut handler om, hvad det vil sige at være på flugt og komme til Danmark som 21-årig med to små børn, og kampen om at lære det danske sprog og kulturen at kende. Hun fortæller om et liv fyldt med kontraster, om sorgerne og glæderne hun har mødt på vejen, og om hvordan humoren har været hendes medicin i et dramatisk liv.

 

Du har mulighed for at opleve Carolyne til Det Store Bogshow d. 20. april. Du kan læse meget mere og Det Store Bogshow og købe billet her

Melvin Kakoozas mor Carolyne Kaddu Rasmussen beskriver i denne bog sin opvækst i Kenya, og hvordan hun kom til Danmark med små børn og måtte starte helt forfra. For læsere af biografier om kendte tv-personligheder


Af: kniel

Udgivet: Onsdag 12. april 2023 • Opdateret: Onsdag 12. april 2023

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier