50 år i EU | Odense Bibliotekerne

Danmark og EU's fælles historie har været på godt og ondt. Siden afstemningen i 1972 har Danmarks medlemskab være debatteret danskerne imellem. Økonomisk har medlemskabet været en fordel, men det har omvendt betydet suverænitetsafgivelse. Dette konkluderer Kraka og Deloitte også i deres rapport "EU-samarbejdet - en god deal for Danmark?" I rapporten står der at beskæftigede i Danmark i gennemsnit får 7% mere i indkomst 10 år efter indtræden i EU end hvis Danmark ikke var blevet medlem. Tallene er endnu højere i nye EU-land, dvs. lande, som er indtrådt efter 2000. Grundene til den øgede indkomst er flere. Reducerede handelsbarrierer som følge af det indre markeds frie bevægelighed gør det lettere for virksomheder at eksportere og øger derfor handelsaktiviteten. Faktorer som flere udenlandske investorer, bedre samfundsinstitutioner og migration af arbejdskraft mellem EU-lande bidrager også positivt til den økonomiske udvikling i Danmark. Kraka og Deloittes rapport kan hentes på Krakas hjemmeside.

Hvordan den historiske udvikling har været er blevet beskrevet af EU-korrespondent Ole Ryborg fra DR i to artikler på DR's hjemmeside. I den første beskriver Ole Ryborg tiden fra Danmarks indtræden i 1973 til afstemningen i 1992. Det der står tydeligst for de fleste, som oplevede denne fase af Danmarkshistorien er nok nej'et til Maastricht-traktaten, men perioden var især præget af indførslen af det indre marked, som blev påbegyndt i 1987 og blev afsluttet i 1993. Der var dansk modstand mod planerne om at indføre et indre marked, fælles udenrigspolitik og en fælles monetær union med euroen som møntfod.

I perioden efter, dvs. fra 1992 og frem til nu, har større og større integration mellem landene været trenden. Sådan skriver Ole Ryborg i den anden artikel om Danmark i EU. Mange gange var den større og større integration mere af nød end af lyst simpelthen fordi problemerne bedst kunne løses i fælles-europæisk regi. Det har også betydet at mere og mere magt er flyttet til EU. Samtidig er EU vokset i størrelse især med udvidelsen i 2004, hvor 10 nye lande blev optaget, heriblandt de 3 baltiske lande, Estland, Letland og Litauen.

Hvor samarbejdet er på vej hen er et godt spørgsmål. Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, siger i et interview i Politiken d. 26. december 2022, at hun ser flere udfordringer i fremtiden, f.eks. klima, relationen til USA, Kinas vækst, udfordringen af retstatsprincipper og de demokratiske værdier samt hvordan man skal håndtere Rusland efter krigens afslutning. EU har behov for at få nye venner, mener Lykke Friis, som synes at der skal kigges mod Afrika, Sydamerika og Asien. Sidst men ikke mindst, så ser hun frem til at regeringen kommer med en ny Europa-politik som lovet. Den vil give retning for hvordan Danmark ser sig selv i forhold til EU-samarbejdet.