Det nye EU-Parlament og den nye EU-kommission | Odense Bibliotekerne

Valget og det nye parlament og ditto kommission var på plakaten, da EU-Kommissionens repræsentation i Danmark var vært ved en netværkskonference under titlen "Demokratiets SuperBowl". Titlen kommer sig af, at vi går ind i et valgår, hvor 40% af verdens befolkning skal til valg, herunder nogle af de store: Rusland, Indien, USA og EU. Det er samtidig på et tidspunkt, hvor der er flere autokratier end demokratier i verden, og hvor tidligere demokratier, f.eks. Tyrkiet, ruller tilbage til en autokratisk tilstand.

Michael Jarlner fra Politiken talte om en verden, som går til valg, mens Ditte Marie Brasso Sørensen fra Tænketanken Europa prøvede at forudsige den den næste kommissions nuance af grøn. Hvis man koger deres oplæg sammen kan det lyde som dette:

For EU bliver Europa-Parlamentsvalget en temperaturmåling på de nationale regeringers tilstand. Selvom der er udsigt til en højredrejning i Europa-Parlamentet, så rykker det ikke ved det store flertal, center-koalitionen, som udgøres af de kristen-konservative og socialdemokraterne. Dermed kan der måske være udsigt til noget, der minder om status quo i parlamentet. Pres udefra, som set med oprøret fra landmændene, kan dog skubbe til både kommission og parlament.

Noget som kan svække højrefløjen er, at højrenationalisterne ikke er en homogen gruppe og erfaringsmæssigt så har disse partier haft svært ved at samarbejde. Nogle gange kan man også se højrenationale deradikalisere, som det f.eks. er sket i Italien, hvor Giorgia Meloni har bevæget sig mod midten.

Kigger man på den nye kommission, så er vurderingen, at den grønne logik vil blive videreført. Måske vil nuancen nærmere være rød-blå end decideret grøn. Det handler om at opfylde 2040-målsætningen og gennemføre en retfærdig omstilling samtidig med, at man sikrer en bæredygtig industri og konkurrenceevne. Den nye kommission vil inddrage alle områder i den grønne omstilling; også landbruget og fiskeriet. Sikkerhed og konkurrenceevene kommer dog til at dominere, og det stiller spørgsmålstegn ved hvad det gør ved miljø- og klimadagsordenen.

Michael Jarlner talte også om EU i et større internationalt perspektiv, som Christine Nissen fra DIIS også bidrog til. De var enige om, at USA begynder at kigge andre steder hen end Europa, f.eks. Stillehavsområdet, og derfor er EU nødt til at stå mere på egne ben. Michael Jarlner omtalte det som at EU aktivt skal definere sig selv og ikke som en funktion af USA. Han sagde endvidere at USA's fokus vil flytte sig uanset om det er Biden eller Trump, der er præsident efter det amerikanske valg. Christine Nissen kan se, at EU gerne vil være en uafhængig aktør med sin egen forsvarspolitik. EU har erkendt, at man er nødt til at være mere slagkraftig, men det er ikke som en konkurrent til NATO. EU skal styrke sit forsvar gennem industripolitik, herunder indkøb og udvikling af materiel, og det er også et område, hvor NATO slet ikke har nogen muligheder.

Det var 3 spændende foredrag, som var med til at tegne et billede af et EU, som står overfor enorme udfordringer. Tiden vil vise, om EU kan overkomme disse udfordringer.