Nye EU-regler: Fra 2035 kan du ikke længere købe en ny bil, der udleder CO2 | Odense Bibliotekerne

Nye EU-regler: Fra 2035 kan du ikke længere købe en ny bil, der udleder CO2

Foto: Rådet for den Europæiske Union

EU

Nye passagerbiler og varevogne i EU skal udlede 100 procent mindre i 2035 end i dag. Med andre ord skal alle nye biler og varevogne i EU være CO2-neutrale om 12 år, og det bliver ulovligt at producere og sælge nye benzin- og dieselbiler i EU.


Det fremgår af den trilogaftale, som Europa-Parlamentet og Rådet blev enige om i oktober, og som MEP’erne i denne uge endeligt godkendte med et snævert flertal.

Det betyder, at loven kan træde i kraft og blive implementeret i de 27 medlemslande, når Rådet endeligt godkender den.

Loven er en af de første endeligt vedtagne love i lovpakken ”Fit for 55”, der skal reducere medlemslandenes CO2-udledninger med mindst 55 procent i 2030 i overensstemmelse med EU’s klimalov. Et af delmålene for loven er også, at CO2-reduktionen fra nye passagerbiler og varevogne skal reduceres med 55 procent i 2030, inden de kan blive helt CO2-neutrale i 2035.

 



Af: tela1

Udgivet: Onsdag 15. februar 2023 • Opdateret: Fredag 24. februar 2023

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier