Gode godnathistorier til kufferten | Odense Bibliotekerne

Gode godnathistorier til kufferten

Foto: Colourbox.dk

Sommerferie er lig med hygge med familien og god tid til godnathistorier. Hvis I gerne vil undgå overvægt i feriekufferten, så har vi løsningen klar: Vælg en bog med flere forskellige historier for hele børneflokken.


Sol, sommer og lange lyse aftener. Sommerferien er højsæson for højtlæsning og hygge. Her har vi samlet en række forslag til højtlæsning for børn, hvor voksne også kan få både grin og en god historie. 

Børneklassikere

Et sikkert valg til godnathistorier for de mindste er billedbogen Klappe klappe kage med et udvalg af over 50 rim, remser og dejlige fortællinger.

Billedbogen Alle tiders bøger vi læser igen er en samling af de allerbedste, danske billedbøger. Bogen er velegnet til oplæsning for de 3-7-årige.

Astrid Lindgrens allerbedste historier kan fortælles igen og igen. Antologi indeholder et uddrag af 11 af Astrid Lindgrens kendte historier. Bogen findes også på lydbog på eReolen, så hele familien kan lytte med på rejsen. Her finder du Astrid Lindgrens allerbedste historier på eReolen.

Børnenes favoritter

I serien 5 minutter i godnat har kendte og elskede figurer fra film og TV fået deres eget liv i bøgernes verden. Flere af titlerne fra 5 minutter i godnat findes også på eReolen

Ud på nye eventyr

Flere af bøgerne har et tema, der kan fylde meget i børnenes verden. Det kan være bøger om at få en søskende, bøger om at skulle starte i skole, men også bøger om at tage på ferie med fly og hotel. 

I bogen Ferieklar: godnathistorier der sender børn på drømmerejse kan I tage med Gud på ferie til Rhodos og med Rosa på morderisk safari i Afrika. Der er i alt 10 sjove og finurlige historier om at holde ferie. Bogen er velegnet til højtlæsning fra 6-10 år

Måske skal ferien bruges på at snakke sammen om, hvordan det er at blive storebror eller storesøster, når I sammen læser i billedbogen Jeg vil høre historier: om at få en lillesøster eller lillebror: og så en om hvordan du blev til

I bogen Skoleklar: godnathistorier der giver børn det bedste frikvarter får I ni skægge historier om at gå i skole. Det kan hjælpe på sommerfuglene i maven over at skulle starte i skole efter sommerferien.

 

(2021)
En samling af de allerbedste, danske billedbøger. Bogen er velegnet til oplæsning for de 3-7-årige
Af Astrid Lindgren (2011)
Antologi med uddrag af 11 af Astrid Lindgrens kendte historier
(2021)
En ny bog i serien "5 minutter i godnat" fyldt med girlpower og befolket med de populære heltinder og prinsesser fra Pixar og Disneys kendte univers. Til hyggelig højtlæsning for 4-7-årige
(2021)
Der sker altid en masse sjovt i Andeby. Her finder vi 13 korte historier fra den evigt populære tegneserieby. Et sikkert højtlæsningshit til de 4-7-årige og deres voksne til en hyggestund i løbet af dagen eller til oplæsning ved sengetid
(2022)
Lær Marvels superhelte bedre at kende i denne samling action-mættede, korte historier for tegneseriefans i alderen 5-10 år. Velegnet til højtlæsning fra 5 år
(2019)
Korte historier om Anna og Elsa og alle deres venner kendt fra Disneyfilmen Frost. Den første historie lægger sig op ad indholdet i filmen, mens de efterfølgende udvider universet med små historier om fødselsdage, rejser, andre begivenheder og sjove oplevelser
(2021)
Tag med Gud på ferie til Rhodos og med Rosa på morderisk safari i Afrika. 10 sjove og finurlige historier om at holde ferie. Til højtlæsning fra 6-10 år
(2013)
Billedbog. En antologi om at blive storesøster eller storebror, om frustrationerne over at skulle dele forældrenes opmærksomhed og om glæden ved at få en ny lillebror eller lillesøster. Afsluttes med en historie om, hvordan man får børn
(2022)
Ni skægge historier om at gå i skole. For de ældste børnehavebørn, der snart skal starte i skole


Af: louje

Udgivet: Mandag 19. juni 2023 • Opdateret: Mandag 19. juni 2023

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier