Guld fra Gemmerne #11 Musiques De L’Asie Traditionelle vol. 21: Corée - Musique de Cour, 1985 | Odense Bibliotekerne

Jeg vil hermed starte denne udgave af Guld Fra Gemmerne ud med et citat fra pladens cover:” Geographically, culturally, artistically and musically Korea is connected with the Sino-Japanese world including China, Japan, Vietnam and Mongolia”. På trods af mit spinkle kendskab, er det nok ikke helt forkert at påstå, at disse lande har dybe kulturelle fælles rødder, på trods af alle de konflikter vi har set i årenes løb mellem disse nationer både på tværs og internt. Lad beskrivelsen af denne utroligt spændende musik være en samlet hyldest til en asiatisk musikkultur, hvor vi finder en sjælden ro og nerve, samt en masse interessante instrumenter, som for mig er helt nye og en smule svære at navigere rundt i.

Musique de cour/hofmusik? Man sidder med fornemmelsen af, at der ikke sidder et hårstrå forkert på de musikere, vi hører på pladen her. Der er en ro og meget lidt af den vildskab, som vi kender det fra mange andre kulturer. Selvom musikken er meget pænt fremført generelt, er der en masse skævheder indbygget i stilarten, da vi hører nogle båndløse strengeinstrumenter, som virkelig bevæger sig i et grænseland mellem definerede og skæve toner. Jeg er overrasket over den diversitet, jeg finder på pladens blot otte numre. Man kan dele pladen op i tre afdelinger: 1) Soloindspilninger, hvor vi får lov at høre nogle mestre spille på nogle helt unikke instrumenter – hør ’Sangryongsan’ og ’Yomyangchun’. Kunstnerne spiller på hhv. Taegum (cross-blown flute) og Piri (obo-type instrument). Sidstnævnte synes jeg især er fascinerende. Det er et meget lille blæseinstrument med et meget stort blad i sammenligning. Når vi på andre numre hører disse oboinstrumenter spille i orkestre, lyder det vildt massivt, og næsten som en masse kazoo’er, men når den spilles på i solosammenhæng, er det nemmere at få nuancerne med. I denne rubato musik, hører vi på ’Yomyangchun’ Cheng Chae-Kuk folde sig ud på Piri, og det er en meget intens og smuk lytteoplevelse. 2) Den mere højlydte orkestermusik – hvis du hører numre som ’Chongmyo-Cherak-Chongdaeyop’ og ’Taech'wita’ vil du forstå hvad jeg mener med højlydt. Det ene nummer er en form for ceremoniel kultmusik og sidstnævnte er traditionel militant musik, som virkelig er urovækkende. 3) Den sidste gruppe numre vil jeg kategorisere som mere stereotyp asiatisk musik med fløjter, gonger, strengeinstrumenter og sang. Her kan numre som ’Chul Pungryo’ og ’Pohonja’ med fordel nævnes. Førstnævnte har en meget tydelig 3/4-fornemmelse og der er en tydelig rytmisk betoning på 1 slaget, og musikerne afviger ikke meget fra melodien. Det hele er meget kontrolleret generelt. Det er utroligt ekspressivt musik, hvor man virkelig får en fornemmelse af, at musikerne tjener musikkens fællesrum og har lagt alt hvad der hedder ego og selviscenesættelse til side.

Sidste nummer på pladen er det tætteste, vi kommer på en decideret sang, med en tydelig sanger akkompagneret af den specielle Kayagum. For mig er sproget meget bombastisk og med til at give musikken en vild energi. Derudover har hun en vibrato i sin sangstemme, som jeg aldrig har hørt før. Det tætteste, jeg er kommet på at høre noget lignende, må være Yoko Ono’s vokale udskejelser! Disse musikere har selvrespekt, og det er tydeligt for mig som lytter, at de ikke spiller for sjov. Musikken virker meget vigtig og er ikke ment som underholdning. Igen viser musikken sig at være den ventil, som alle vi mennesker ofte har brug for at kunne gøre brug af. Det er i nogle lande en platform for at danse rundt og have det sjovt, og andre steder kan den have en vigtig meditativ effekt og bidrage til en fælles stemning af alvor. Til sidst kan man roligt sige at musikken her er meget formel og er som titlen indikerer – hofmusik. Et godt eksempel er ’Taech'wita’, som virkelig giver en følelse af ’fare på færde’. Det går meget godt i spænd med beskrivelsen som værende militærmusik, det er ekstremt alvorlig musik som virkelig understreger magt og suverænitet.

Det er en kæmpe mundfuld at skulle sætte sig ind i alle de fantastiske koreanske instrumenter, så jeg vil for en gangs skyld komme med et YouTube-link, hvor man kan få lov at se og høre et arsenal af unikke koreanske instrumenter på: https://www.youtube.com/watch?v=5XoPeBnugi0

God fornøjelse med lytningen,

Jens Samuel Schleicher Bønnerup // Musikbiblioteket