Guld fra Gemmerne #3 Borneo - Les Musiques De L'asie Traditionelle, 1975
I serien Guld fra Gemmerne sættes der fokus på de plader, som er ved at gå i glemmebogen. Følg med mens jeg dykker ned i vores samling og finder spændende musik, der ikke har været hørt længe.
Tag mig i hånden og lad os tage en tur ud i Borneos ældgamle og frodige natur. Vi skal til Brunei hvor regnskoven uberørt står hen, mens de lokale på øen lever livet i symbiose med naturen. På denne plade bliver vi inviteret indenfor hos en, hvad jeg går ud fra, familie hvor musikkens unikke nærvær smelter sammen med baggrundslyde af barneleg og hønsekluk.
Idet vi mentalt placerer os i rundkredsen hos de udøvende musikere, bliver vi lukket ind i en verden af total fred. Her får musikken lov til at leve på sin egen præmis, med instrumenter hvis klange er svære at tøjle. Under første gennemlytning, bemærkede jeg straks at her var tale om en helt unik instrumentgruppe. I vinylcoveret er der til min begejstring en engelsk oversættelse af den ellers franske beskrivelse af musikken, kulturen og instrumenterne.
Når jeg febrilsk går på opdagelse efter viden om de, i min verden, nye instrumenter bliver jeg præsenteret for en kombination af enkle og utroligt smukke instrumenter i en klangverden der er helt særegen. En gennemgående lyd på pladen, er lyden af de forskellige former for gong’er og skåleinstrumenter. Jeg synes især den unikke ’gulintangan’ er med til at definere denne musik, som er særlig for menneskene i Brunei. I beskrivelsen får vi også et indblik i, hvordan instrumenterne og musikkens rolle har ændret sig gennem tiden. Op indtil 1600tallet var orkestermusik for gulintangan, tawak-tawak, gambus og andre originale instrumenter forbeholdt den herskende klasse af mennesker i Brunei. Sidenhen har musikken kanaliseret sig ned igennem civilisationen og blevet en kulturarv, bevaret af den tilbageværende befolkning i lokalområderne, der befinder sig rundt i det enorme landområde. Jeg vil gå så langt at påstå, at musikken på denne plade er af meditativ karakter, og det er der flere årsager til:
1. Selve klangene i instrumentgruppen, vi bliver præsenteret for, er af udpræget meditativ karakter, og hvis læseren ellers kender til lyden af nepalesiske og tibetanske syngeskåle, vil dette være tydeligt.
2. Rent musikalsk er vi i en modal verden; vi bliver i samme tonalitet hele vejen igennem numrene. Den trestrengede lut gambus får frit slag til at improvisere over den musikalske dyne, som bliver lagt frem af diverse gong’er, klokkespil og trommer. På a-sidens andet nummer kan vi høre et solostykke for gambus, hvor solisten her har en løs streng konstant klingende, som fungerer som drone under den repetitive melodi. Perkussive instrumenter får musikken til at leve, og vi hører det b.la. på nummeret ’Ghost Dance’ på b-siden. Hvis man gerne vil høre et rendyrket gulintangan-ensemble skal man prøve at høre sidste nummer på pladen, ’The Warrior’ eller a-sidens tredje nummer ’Roar Dance and Music’.
3. De fleste numre på pladen er instrumentalnumre, og vi hører kun sang på numrene ’Tower Mighty God’ og ’Ghost Dance’. Musikken kommer virkelig til sin ret i den instrumentale form, og man bliver hurtigt opslugt af den transcenderende musik fremført af en gruppe musikere, som er totalt til stede i deres omgivelser.
Jeg kan kun takke de mennesker, der har produceret disse optagelser. Det er en gave, at vi kan få disse sjældne indblik i musikken rundt om i verdens yderområder. Hele ’Musiques De L’asie Traditionelle’- serien er i den grad en kæmpe anbefaling herfra hvis man interesserer sig for asiatisk kultur og musik.
God fornøjelse med lytningen,
Jens Samuel Schleicher Bønnerup // Musikbiblioteket
Udgivet: Tirsdag 27. december 2022 • Opdateret: Onsdag 23. august 2023
