Jesper Wung-Sung – mænds liv og skæbner | Odense Bibliotekerne

Jesper Wung-Sung – mænds liv og skæbner

Foto: Maria Finfara

Det er næsten umuligt at give Jesper Wung-Sung den introduktion, han fortjener. Han er en utrolig effektiv forfatter med mange udgivelser bag sig. For nyligt er han udkommet med ”Ud af ti mænd” – og du kan opleve ham til Det Store Bogshow d. 20. april.


Jesper Wung-Sung er født på Ærø, men da han var færdig med gymnasiet, tog han til København for at læse på universitetet. Her startede på hele tre uddannelser; engelsk, dansk og litteraturvidenskab, men han gennemførte ikke nogen af dem. I stedet for kun at studere litteraturen, begyndte han også at skrive den.

 

I 1998 debuterede Wung-Sung med novellesamlingen ”To ryk og en aflevering” – og siden da er hans forfatterskab kun vokset eksponentalt. Han har både skrevet en stor samling af børne- og ungdomsbøger samt skønlitterære romaner til voksne. Det er imponerende hvordan, at han formår at mestre så mange forskellige målgrupper med så stor succes.

 

Fælles for hans bøger er, at han ofte sætter fokus på mænd og mænds liv – både det indre og det ydre. I hans børnebøger er det den skønne barnlige fantasi, der spiller en stor rolle. I hans ungdomsbøger er det især de udfordringer, der fylder, når de unge befinder sig på grænsen mellem dreng og mand. Generelt for hans romaner gælder, at han formår at sætte fokus på de realistiske - og til tider svære situationer – med en fin, underspillet humor.

 

Hans nyeste novellesamling ”Ud af ti mænd” sætter fokus på de problematikker, der fylder i den moderne mands liv. Han skriver om mænds svære skæbner og livskriser.


Du kan opleve Jesper Wung-Sung til Det Store Bogshow d. 20. april i Magasinet. Du kan læse meget mere om Det Store Bogshow her

10 noveller om mænd. Umiddelbart forskellige, men alligevel ens i deres mønstre, de valg der blev truffet og de valg der nu skal tages. For forfatterens faste læsere, samt læsere af noveller med substans
I syv essays og med et tilbageblik på debutsamlingen "To ryk og en aflevering", undersøger Jesper Wung-Sung litteraturens forunderlige verden og udfordringerne ved at være forfatter. Til interesserede i kreative processer og Wung-Sungs forfatterskab
Et digt i pardans med H.C. Andersens papirklip. Til den man ikke må give et kram på grund af smitsom virus
Tegneserie - graphic novel. Tempofyldt grafisk roman om løb, store ambitioner, kærlighed og bedrag
14 udvalgte essays, artikler, klummer og kronikker om vidt forskellige emner skrevet i perioden 1993-2017 og udgivet i vidt forskellige sammenhænge
Biografisk roman om mødet og forelskelsen imellem forfatterens kinesiske oldefar San Wung Sung og danske oldemor Ingeborg Danielsen
Digte om at være ung. Om at miste forbindelsen til livet, sig selv, hinanden og sine fødder. Det er digte om trælår og fjumreår, om Charles Ingalls og kronprins Frederik
To mænd, med en fælles fortid, har kursen sat mod en fremtid der smuldrer. Det er akademikeren Jon og håndværkeren Peter. To gamle venner, der ikke længere kender hinanden eller sig selv, og skæbnen har nu sat dem stævne på Sydfyn, hvor de konfronteres med et dødsfald fra fortiden
Serie: 
Novellesamling om teenagere for teenagere. Det groteske, det morsomme og det overraskende er dominerende træk i de 13 fortællinger om bl.a. forelskelse, vold, identitet og bizar mode
Science fiction. Da teenageren Jonas en dag kommer hjem, vil hans forældre hverken lukke ham ind eller kendes ved ham. Da han møder Ian og Ronnie, som har oplevet det samme, går den frygtelige sandhed op for dem
Noveller om alle de ønsker og drømme, problemer og kærestesorger, venskaber og ensomhed, som drenge, teenagere og unge kan forestille sig, inden de springer ud som en slags voksne
Surrealistiske, tragikomiske og kærlige portrætter af aggressive, modløse, ofte handlingslammede eller dagdrømmende mænd og drenge
Martin Jensen er 3. generationslærer i en lille fynsk landsby. Da en tidligere elev vender tilbage til byen, åbnes der for Martins erindringer om livet i landsbyen i hans barndom, og de oplevelser, han havde som barn og som ung
En række korte noveller fra velfærds-Danmark, der prøver at indkredse den danske hverdag og virkelighed fra flere højst forskellige synsvinkler, med mere eller mindre sandsynlige indfaldsvinkler
Først mister den 29-årige Flemming Brønd arbejdet på det lille provinsskibsværft, så skrider konen og så går han på druk. Men hans trods og selvværd forbliver intakt
Korte realistiske noveller fra en havneby i provinsen. Mænd i alle aldre fra den lille dreng via pubertetsknægten og den voksne mand til oldingen skildres i deres hverdagsagtige tilværelse på fodboldbanen, grillbaren, værtshuset osv.


Af: kniel

Udgivet: Tirsdag 18. april 2023 • Opdateret: Tirsdag 18. april 2023

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier