Skrækfest indtager Hovedbiblioteket d. 2.-4. februar | Odense Bibliotekerne

Skrækfest indtager Hovedbiblioteket d. 2.-4. februar

Foto: Odense Bibliotekerne

Trænger du til et godt gys, og er du vild med myter i alle former? Så er Skrækfest lige noget for dig!


Det er lige nu, du har mulighed for at mæske dig med gys og gru, for Skrækfest 2023 løber af stablen netop nu. Igen i år har bibliotekets personale - sammen med dygtige samarbejdspartnere - lagt et spændende program med fokus på især myter. Det er nemlig svært at forestille sig horror uden myter, og vi har alle et forhold til myterne, hvadenten vi er os det bevidst eller ej. Tag fx vampyren - den har i høj grad bidt sig fast hos os. Men også heksen har en helt særlig plads i myternes univers, så dem skal vi naturligvis også zoome ind på. Ligesom vi vil dykke ned i både italienske og japanske horror-traditioner.

Derudover er der VR, musik, film og alt muligt andet dejligt grufremkaldende gjort klar til en mytisk oplevelse.

Festivalen foregår fra d. 2.-4. februar, og rigtig mange af arrangementerne er gratis, men med tilmelding. 

Skynd dig at hoppe videre til programmet, så du kan få fingre i billetterne og være med til Skrækfest 2023.  



Af: chgem

Udgivet: Fredag 3. februar 2023 • Opdateret: Mandag 6. februar 2023

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier