Ugens Dirigent: Uge 1: Franz Welser-Möst | Odense Bibliotekerne

Som ugens dirigent i uge 1 kan jeg selvfølgelig ikke vælge andre end Franz Welser-Möst, den 62-årige, østrigske dirigent, der i år dirigerede Wienerfilharmonikernes nytårskoncert i Wien. Og dette endda for tredje gang og i storsmilende, højt humør i front for et orkester, der tydeligvis kender og stoler på årets maestro i den blomsterdekorerede ”Goldener Saal”.

Welser-Möst er egentlig født Franz Leopold Maria Möst i Linz den 16. august 1960 som halvdelen af et tvillingepar, yngste børn af politikermoderen Marilies Möst og lægefaderen Franz Möst, men valgte fra 1985 at tage det mere adeligt klingende kunstnerefternavn Welser-Möst efter Linz-forstaden Wels, hvor han voksede op. Som ung studerede Welser-Möst både violin og direktion, men efter at en bilulykke i 1978 forårsagede nerveskader, der umuliggjorde violinspillet, har han helt helliget sig at dirigere.

I den kulørte afdeling hører det med til Welser-Mösts livshistorie, at han i 1986 – altså 26 år gammel – blev adopteret af sin mentor og manager, Baron Andreas von Bennigsen i Liechtenstein, selvom hans forældre stadig levede. Relationen med Bennigsen sluttede dog abrupt, da Welser-Möst flyttede sammen med baronens fremmedgjorte hustru Angelika og i 1995 giftede sig med hende. Franz og Angelika Welser-Möst er stadig lykkeligt gift.

Efter sin professionelle debut ved Salzburg Festivalen i 1985 fungerede Welser-Möst i fem år som chefdirigent for det svenske Norrköpings Symfoniorkester 1986-1991, for London Philharmonic Orchestra 1990-1996 (hvor musikerne gav ham det lidet flatterende øgenavn ”Frankly Worse tham Most” – sandsynligvis fordi den østrigske mentalitet om, at dirigentens ord er lov, ramlede sammen med det selvejede orkesters mere autonomt mindede musikere) og fra 1995 som musikchef for operahuset i Zürich.

I Zürich forblev Welser-Möst i over ti år og befandt sig så godt og velfunderet i rollen som musikchef, at han i 2007 af den østrigske kulturminister blev udnævnt til Generalmusikdirektor for Wiener Staatsoper med tiltrædelse fra 2010. [En note her: Jeg vælger at oversætte det tyske Musikdirektor/Generalmusikdirektor med ordet ”musikchef”, fordi det er den betegnelse, som vi bruger for en person med både administrativ og kunstnerisk ledelse af et orkester, eventuelt også med en chefdirigents ansvar, som det var tilfældet med Welser-Möst]. Så kommer man ikke meget længere på den musikalske stjernehimmel – men blandt udfordringerne for Welser-Möst var, at han skulle samarbejde med operachefen, franske Dominique Meyer. Og de kunstneriske uoverensstemmelser slog så mange gnister, at Welser-Möst trak sig i 2014 med øjeblikkeligt varsel.

Siden da har Franz Welser-Möst været synonym med The Cleveland Orchestra, som ikke er et hvilket som helst amerikansk symfoniorkester, men ét af de fem, der går under betegnelsen ”The Big Five”. (De andre fire? New York Philharmonic, Boston Symphony Orchestra, Chicago Symphony Orchestra og Philadelphia Orchestra). Welser-Möst dirigerede orkestret for første gang allerede i de tidlige halvfemsere og har været chefdirigent siden 2002-03-sæsonen. Han nuværende kontrakt løber indtil 2026-27, og under hans ledelse har orkestret etableret sig både som operaorkester og som en flittig gæst i de europæiske koncerthuse, f.eks. Wiens berømte Musikverein. Cleveland Orchestra er berømt for sine mange projekter og initiativer for at tiltrække unge mennesker, og orkestret kan i dag prale af at have et af USA’s yngste publikummer. I 2020 lancerede Cleveland Orchestra streamingplatformen Adella.live, hvor man kan opleve masser af koncerter, ’talks’ og er orkestret øve (ikke sjældent iført mundbind og i behørig coronaafstand).

Forholdet til musikerne i Wien – som han kender fra sin tid i Wiener Staatsoper – er forblevet varmt og nært nok til, at Wienerfilharmonikerne nu tre gange har inviteret Welser-Möst til at dirigere deres højtbesungne nytårskoncert fra netop Musikverein. De første to var i 2011 og 2013, og den seneste altså i år, hvor fokus i særlig grad var rettet mod Josef Strauss, lillebror til den mere kendte Johann Strauss den yngre. Af Josefs værker spillede man bl.a. ”Angelica-polka”, som Welser-Möst passende dedikerede opførelsen af til sin kone Angelika.

Vi har altså at gøre med en ambitiøs, kultiveret, prisvindende og diskret selvsikker herre, der efter eget udsagn elsker de østrigske nationalretter Marillenknödel (abrikosknödel) og Mohnnudeln (birkes-kartoffelnudler) og selvfølgelig Wienerschnitzler, bader i sin hjemlige Attersee fra marts til november, vandrer i bjergene med sin kone, sponsorerer et bosted for udviklingshæmmede i Linz, sidder i sit bådhus og kigger på bølgerne og fiskene, holder ferie 12 uger om året derhjemme uden at skænke direktion en tanke, har eget bibliotek med omkring 8.000 bøger, og i 2020 udgav bogen Als ich die Stille fand. Ein Plädoyer gegen den Lärm der Welt, som blev en bestseller i Østrig. Året efter blev den udgivet på engelsk under titlen From Silence: Finding Calm in a Dissonant World. Denne er naturligvis på vej til biblioteket.