Ugens Dirigent: Uge 24: Neeme Järvi | Odense Bibliotekerne

Neeme Järvi er næppe på alles læber i stil med Karajan og Bernstein, men er man interesseret i klassisk orkestermusik og orienteret imod det nordeuropæiske – ikke mindst det skandinaviske repertoire – så bør man stifte bekendtskab med den 86-årige, estisk-amerikanske maestro. Og måske ikke mindst med hans sønner, Paavo og Kristjan, som med deres respektive karrierer har sørget for, at papa Neeme i dag står i spidsen for et veritabelt dynasti af dirigenter.

Dirigentblodet oprandt ikke en gang med Neemes fødsel i 1937. Hans tretten år ældre storebror, Vallo Järvi, fungerede ved forskellige estiske teatre som opera-, operette- og især en fremragende balletdirigent i 45 år. Og er man ikke dirigent i familien Järvi, er man stadig professionel indenfor musikken: Vallos to sønner er hhv. bratschist og cellist, hans datter Lemme er balletdanser, og det af Neemes tre børn, der ikke er blevet dirigent – datteren Maarika – har arbejdet i symfoniorkestre verden over som fløjtenist.

Hvem der til gengæld ikke var musiker i familien, var forældrene – de var begge frisører. De havde deres egen frisørsalon i Tallinn og nøjedes med at elske musik i deres fritid – mor Elss spillede mandolin og balalajka, far August spillede guitar. Naturligt nok smittede glæden ved musik af på husets to sønner, og såvel storebror Vallo som lillebror Neeme begyndte egentlig deres professionelle liv som slagtøjsspillere. Neemes hovedinstrument var xylofonen, og med sin brors mellemkomst fik han mulighed for at studere først slagtøj ved musikskolen i Tallinn og siden korledelse og orkesterdirektion ved konservatoriet i Skt. Petersborg, hvor han bl.a. blev undervist af Jevgénij Mravínskij. Sin debut fik han allerede som 18-årig i front for konservatoriets orkester, og den tidlige karriere tilbragte han som dirigent for Estlands Radios Orkester, Estlands Symfoniorkester og den estiske nationaloperas (Rahvusooper Estonia, kalder den sig selv) orkester.

34 år gammel vandt han i 1971 førsteprisen i den internationale dirigentkonkurrence ved den hæderkronede, italienske musikskole Accademia Nazionale di Santa Cecilia i Rom. Engagementerne tog fart, de sovjetiske bånd begyndte at snære, og Järvi havde held med at forlade Estland og bosætte sig i New Jersey i USA med sin familie, som talte hustruen Liilia og deres tre børn (det aldrende ægtepar bor i dag i New York City). Fem år senere opnåede alle husstandens medlemmer amerikansk statsborgerskab.

At ”bosætte” sig et sted er en sandhed med modifikationer, når man taler om en dirigent på topniveau – Järvi havde kun resideret i USA i to år, da han takkede ja til en stilling som chefdirigent for Göteborgs Symfoniorkester. Og dermed skulle han i de næste 22 år blive en slags svensker – i hvert fald skulle ansættelsen blive den længst siddende chefdirigent i orkestrets historie, og makkerskabet mellem dirigent og Göteborg-symfonikere resulterede i et stærkt opgraderet renommé og en perlerække af indspilninger (ofte på pladeselskabet BIS), bl.a. af alle Carl Nielsens symfonier i 1990’erne, Sibelius’ symfonier mv., masser af værker af Sjostakovitj, Tjajkovskij, Grieg, estiske Eduard Tubin og svenske komponister som Franz Berwald, Rolf Martinsson, Wilhelm Stenhammar og senest Kurt Atterberg, hvis symfonier han har indspillet med orkestret, efter at han i 2004 overgik til at være chefdirigent emeritus. Udover at bidrage til et kraftigt, kunstnerisk opsving for det svenske orkester, var det også under Järvis ’regeringstid’, at et sponsorat fra Volvo sikrede, at musikerbestanden kunne vokse fra 80 til 110.

Sideløbende bestred Järvi andre højprofilerede stillinger. I årene fra 1984-88 var han chefdirigent for Det Skotske Nationalorkester (som kalder sig selv The Royal Scottish National Orchestra eller RSNO), med hvem han – også efter at han senere fik titel af æresdirigent – indspillede flittigt, bl.a. alle Dvořáks symfonier, en stor mængde værker af Prokofiev og Sjostakovitj, alle Richard Strauss’ tonedigte og musik af mindre kendte russisk/sovjetiske komponister som Glazunov, Kalinnikov og Katjaturjan. Järvi havde for vane at referere til ’sine’ to orkestre som ”mine Berlinerfilharmonikere” (RSNO) og ”mine Wienerfilharmonikere” (Göteborgs Symfoniorkester) – så musikernes selvtillid må have været hjulpet godt på vej.

I det nye hjemland USA bestred Järvi i femten år fra 1990-2005 posten som musikchef for Detroits Symfoniorkester. Fra disse år har vi naturligvis en række indspilninger af amerikansk musik – f.eks. af komponister som Charles Edward Ives, Samuel Barber, Amy Beach og William Still Grant. Järvi byttede Michigan ud med det hjemlige New Jerseys Symfoniorkester i 2005 og forblev med dette orkester i 2009, indtil en strid om salget af en samling af kostbare strygeinstrumenter fik ham til at forlade orkestret og takke ja til en tilsvarende stilling som musikchef for sit gamle hjemlands nationalorkester, Estlands Symfoniorkester. Denne stilling blev dog også kortvarig, da Järvi allerede i 2010 fik tilbudt en position som musikchef for det hæderkronede, schweiziske L'Orchestre de la Suisse Romande. Her forblev han indtil 2015, hvor pensionsalderen bankede på døren.

Järvis to sønner Paavo og Kristjan er som nævnt også dirigenter – Paavo (f. 1962) er i dag chefdirigent for det Zürich-baserede Tonhalle-Orkester, og Kristjan (f. 1972) i front for egne ensembler som Baltic Sea Philharmonic, med hvem han dirigerer alt fra Wagner og Tjajkovskij til Steve Reich og Radiohead. Hvis du er fan af tv-serien Babylon Berlin og dens soundtrack, har du hørt Kristjan dirigere. Og givet d’herrers alder er det naturligvis mest sandsynligt, at vi fremover vil støde på sønnerne på de internationale scener. Papa Neeme hviler i bevæget stolthed over sine børns succes og dirigerer i dag kun selv, når han har lyst – ifølge sønnerne ”nærmest uden at bevæge sig”. Til hvilket fader efter næsten 70 år som højt respekteret og vellidt maestro på podiet svarer: ”Hvis en dirigent står og flagrer med armene, tror publikum, at han arbejder hårdt, men i virkeligheden forstyrrer han sandsynligvis bare musikerne”.