Beskrivelse på vej...

 

Studiefællesskaber

Kort intro

En undersøgelse fra 2018 viser, at hver 8. nye studerende er ensom, og at ensomhed på studiet er den fjerdestørste årsag til frafald. Nedlukningen af samfundet i forbindelse med Covid-19 har forstærket denne tendens. 

Som kulturinstitution er det vigtigt, at biblioteket udover faglig vejledning og tilbud om fysiske studierammer til de studerende også spiller en aktiv rolle som igangsætter på de sociale områder. Derfor tager biblioteket gennem dette projekt aktivt ansvar for medvirken til opbygning af stærke studiefælleskaber. Her arbejder vi ud fra antagelsen, at fælles deltagelse i kulturelle aktiviteter modvirker ensomhed og styrker det sociale studieliv.


Samarbejdspartnere

Svendborg Bibliotek og Slagelse Bibliotek - begge biblioteker ligger i studiebyer. 


Målgruppe

Unge på videregående uddannelser, som har behov for at udvide deres sociale kontaktflader.


Formål

Projektets formål er at modvirke ensomhed blandt studerende. Det vil vi gøre ved at kickstarte studiefællesskaber sammen med influencers og de studerende selv med udgangspunkt i kulturelle tilbud. I projektet igangsætter biblioteket fællesskaberne, mens det er de studerende selv, der udfylder rammerne og fortsætter initiativerne

 

Kontakt

maok@odense.dk eller stlk@odense.dk
 

kura logo

 

 

Kulturmakker afprøver ny metode til social inklusion og bekæmpelse af ulighed i adgang til kultur for sårbare grupper. Biblioteker er den skabende kraft i opbygning af fællesskab og matchmaking mellem mennesker med demens og studerende, som deler kulturelle oplevelser.
Projektet bygger på viden og evidens om kultur og litteraturs betydning for livsglæden, og at tværsektorielle udfordringer fx demens, løses i nye stærke lokale og nationale samarbejder med biblioteker som vigtig partner.


Samarbejdspartnere

Odense Biblioteker og Borgerservice, Slagelse Bibliotekerne, Varde Bibliotek.


Målgrupper

Borgere der er i risiko for social isolation, og har behov for følgeskab for at deltage i kulturaktiviteter. Projektet udvikler aktivitetstilbud, der modvirker ulighed i adgang til kultur og som understøttelse og hjælp til pårørende via makkerskab med studerende.
Studerende fx på kultur- og sundhedsuddannelser. Gennem deltagelse i projektet opnår de studerende en højere grad af indsigt og praktisk erfaring med en gruppe borgere, de måske ikke har så meget kontakt med i hverdagen.

Formål

Projektet skaber livsglæde, social inklusion og mening i tilværelsen gennem uformelle møder mellem sårbare ældre og engagerede studerende.

 

Kontakt

kge@odense.dk

 



Af: cbd

Udgivet: Mandag 8. januar 2024 • Opdateret: Mandag 8. januar 2024