Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Louise Urban Andersen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Bogen henvender sig til billedbogslæsere fra 4 år, primært til bibliotekets julebogssamling, men vil kunne læses hele året, grundet moralen om anerkendelse

Beskrivelse

Oppe mod nord hos alle andre julemænd, bor den mindste julemand. Han er den mest engagerede julemand med den største juleglæde, men hvert år udelukkes han fra at tage ned til børnene, fordi han er for lille. Han får at vide, at han måske kan komme med næste år. Han bliver så ked af det, at han går ud i skoven, hvor han opdager, at han er lille nok til at snige sig ind på dyrene og høre, hvad de snakker om. Dyrene er kede af, at ikke de får julegaver. Den lille julemand vil glæde dyrene, pakker slæden og tager ud i skoven, hvor han giver gaver til skovens dyr. Overjulemanden udnævner ham derefter til julemand for alle dyr

Sammenligning

Der findes en del billedbøger om mobning, fx Gellerts Den dag Leopold blev ond, 1994, men denne bog vil kunne tilføje noget nyt til julebilledbogskrybben

Samlet konklusion

En fin, moralsk billedbog om den lille julemand, der bliver mobbet af de andre julemænd, fordi han er for lille og derfor ikke må være med til at dele gaver ud til børnene. Den lille julemand finder ud af at bruge sin størrelse til at glæde dyrene i skoven og bliver på den måde anerkendt af de andre julemænd. Et fint bidrag til billedbogskrybben omkring juletid, men vil kunne læses hele året som tema om mobning, anerkendelse og selvværd

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier