Bogen er en fortsættelse af romanen Cicerone : en pige på Sprogø fra 1995, hvor vi hører om den jydske tjenestepige Cicerone. Hun bliver efter en voldtægt tvangsanbragt på kvindehjemmet på Sprogø, der fra 1923-1961 var en anstalt for faldne kvinder. Vi følger Cicerones datter Marie-Louises opvækst i Stige på Fyn. Cicerone er blevet gift med Adolf, der har to børn fra sit første ægteskab. De fem udgør tilsammen den lille familie, og det er deres hverdag vi følger på godt og ondt. Bogen giver samtidig et indblik i en typisk arbejderfamilies liv og levned i 1950’ernes Danmark. Vi ser et eksempel på, hvilke følger det kunne give at have været Sprogø-pige. Cicerone nægter at fortælle datteren noget om sin baggrund, og det giver datteren en del problemer i opvæksten. Først da Marie-Louise selv er kommet ud at tjene, er tiden inde. Vi kommer i denne roman lidt længere ind bag personerne, end vi gjorde i den første. Ikke mindst fordi vi får et indblik i Marie-Louises tanker, hvilket er en styrke for romanen som helhed. Jeg synes dog, at der er mange klicheer i bogen og desværre også for mange irriterende fejl. Dem der med glæde har læst den første roman om Cicerone vil også nyde denne