Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Henrik Munch Jørgensen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Der findes foreløbig fire titler i serien Øko-fremtid, som fortæller om de mulige konsekvenser af vores energiforbrug samt beskriver den forskning og teknologi, som udvikles for at modvirke den globale opvarmning. Den første bog i serien er Forbrug i fremtiden, 2008, og her kommer så de næste tre titler om fremtidsscenariet for energiforbruget til henholdsvis transport, bygninger og elektricitet. Bøgerne kan læses fra 15-års-alderen og er velegnede i forbindelse med projekter og opgaver i overbygningen. Det er tre selvstændige titler, som dog overlapper hinanden tematisk

Beskrivelse

Energi er et fagligt kompliceret emne, som det er svært at skrive letforståelige bøger om. Det lykkes dog meget godt for Royston i denne serie. Bøgerne er velstrukturerede og indeholder mange gode og relevante diagrammer, som illustrerer det faglige stof godt. Bøgerne kan sagtens læses hver for sig, men læses de samlet, giver de en stor faglig ballast i forbindelse med eksempelvis projekter i skolen

Sammenligning

Der udgives jævnligt bøger for folkeskolens ældste klassetrin om energiproblematikker. Disse bøger er på et fagligt højere niveau end de fleste andre bøger om emnet og har samtidig den fordel, at de danske energiforhold indgår i mange af diagrammerne til forskel fra mange andre bøger

Samlet konklusion

Tre udmærkede titler om et højaktuelt emne. Fagligheden er god og diagrammerne meget illustrative

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier