Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Kirstine Louise Grøngaard

Kort om bogen

Ulighed i samfundet og de velhavendes privilegier og formuer kan, for det meste, spores tilbage i generationer. Arv spiller nemlig en stor rolle i samfundet og vedrører os alle. For dem, der holder af "Tænkepauser"-serien

Beskrivelse

Arv binder os sammen. Som en gave fra graven kan arv udtrykke omsorg og minde arvingerne om, at de viderefører slægtens historie. Det kan enten være i form af smykker, kunst, eller penge. Men arv risikerer også at splitte familier ad og derved bremse familiens udvikling. For med arv følger en forpligtigelse, som arvingerne ikke selv har valgt. Ifølge arveloven fra 2008 tilfalder en arv livsarvinger og ægtefællen med en halvdel til hver. Det er, hvis der ikke er skrevet testamente, og det er de færreste danskere, som får det gjort. Ifølge Jakob Ladegaard fordeler arvet rigdom sig skævt i samfundet. Forskning viser, at de rige slægter fra 1400-1600-tallet kan spores frem til i dag. Dvs. at der ikke er sket en særlig stor social mobilitet, selvom der er stor fokus på det. Bogen indgår i serien "Tænkepauser"

Vurdering

En spændende og tankevækkende bog om hvordan arv kan præge ikke blot dit eget liv, men også dine efterkommeres. Om de vil det eller ej!

Andre bøger om samme emne

 Social mobilitet : drøm, realitet, illusion omhandler også emnet arv og den sociale mobilitet

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier