Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Therese Bjerre Ekman

Kort om bogen

Hvad er en god ven? Hvordan kan jeg få venner? Hvad gør man, hvis man bliver uvenner? Billedbog om venskaber for børn fra 5 år og deres voksne

Beskrivelse

I bogen om venskaber er der blandt andet kapitler om, hvad en ven er, hvordan man er en god ven, hvordan man kan blive venner igen og tips til at få nye venner. Sidst i bogen er der en test: "Er du en god ven" og to sider til de voksne med råd til hvordan man kan hjælpe børn med deres venskaber. I "Den store bog om bekymring og angst" gennemgås bl.a., hvad angst/bekymring er, hvad det kan komme af og hvad man kan gøre, hvis man er angst, fx fortælle hvordan man har det, aflede sig selv, lave åndedrætsøvelser med mere. Bogen slutter med fire sider til de voksne, med råd til hvordan man hjælper børn med at håndtere angst og bekymring. Bøgerne er gennemillustreret i farver af samme illustrator

Vurdering

Det er glimrende bøger, som tager børns følelser og relationer alvorligt og som ikke forfalder til letkøbte og overfladiske løsninger. De er godt illustreret

Andre bøger om samme emne

Bøgerne er en del af en serie af samme makkerpar, fx Den store bog om følelser. Alle fugle har angst er også til aldersgruppen. Opfør dig ordentligt - og vær en god ven er en anden god bog om venskaber og relationer

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier