Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Saga Laybourn

Kort om bogen

Asta er heks og skal begynde i 3. klasse på Hekseskolen. Det er svært at følge alle de nye regler, og snart forsvinder nogle af eleverne. Er de fanget af de mørke hekse eller blot faldet i den sorte gryde? Letlæst fantasy for 8-10-årige

Beskrivelse

Asta er en ung heks, som har svært ved at lade være med at bruge sin magi. Derfor stopper hun på sin almindelige skole og skal i stedet begynde på Hekseskolen. Her bryder hun reglerne, allerede inden første time starter og møder Ravna og Furo. Efter et besøg på rektors kontor begynder undervisningen. Herefter følger magiske unoder og forsvundne elever. Bogen har lix 12

Vurdering

Spændende historie, hvor især Astas personlighed får begivenhederne til at ske i en verden, hvor det er tydeligt for Asta og hendes venner, at de voksne bærer på hemmeligheder, der skal udforskes. For læsere, der gerne vil læse en lidt længere tekst selvstændigt, og som kun behøver let støtte fra illustrationerne

Andre bøger om samme emne

Du kan læse flere historier om hekse i Mia Magi - åh nej!, Heksen Lilli møder flaskeånden Suki, Simsalahik! - den hikkende heks og den forsvundne veninde, Den grå safir og  Den onde heks

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier