Lektørudtalelse
Forfatter : Johanne Elvers Madsen
Kort om bogen
Olivia tænker over, hvad folk tror på. De tror på alt muligt viser det sig: Liverpool F.C., julemanden og Gud. Selv tror hun på at hun kan vinde MGP. Og på hemmelig kringlespisning med farmor. En tænksom billedbog, for børn fra ca. 5 år og deres voksne
Beskrivelse
Det er frikvarter og børnene taler om, hvad de tror på. Amanda tror på julemanden og Benjamin tror på sin far. Olivia tror hverken på julemanden eller sin far. Eller hun tror i hvert fald ikke på alt, hvad far siger. Olivias storebror tror på Liverpool, og hendes far og kæresten Henrik tror på kærligheden, og så skal de kysse. Det synes Olivia og hendes storebror er lidt underligt, og også ret klamt. Olivia selv tror rigtig meget på, at hun kan vinde MGP. Hun forestiller sig det i hvert fald helt livagtigt. Farmor tror på Gud, og så spiser de kringle uden de andre skal vide det. Olivias skildpadde svarer ikke, men stilheden er meget rar synes Olivia. Og om natten drømmer hun gode drømme om MGP og kringle. Forfatter og illustrator har tidligere arbejdet sammen på Nu er det bare os to
Vurdering
Teksten er kort, den sætter et roligt tempo og består mest af dialog og nøgterne beskrivelser. De collagelignende illustrationer folder samtalerne ud, og underbygger den rolige, eftertænksomme stemning. En bog, der både kan lægge op til samtale, eller stille eftertænksomhed
Andre bøger om samme emne
Minder i tempo og stil om Stian Holes bøger, fx Morkels alfabet, selvom denne bog ikke har en ligeså udfoldet historie