Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Torben Bråe Olesen

Kort om bogen

Papbilledbog om Plet og hans far der har en gravemaskine. Bogen er skåret ud med form som en gravemaskine. For 1-3-årige

Beskrivelse

Den lille hvalp, Plet, har en blå ven, Hilda. De leger udenfor på gården, da Plets far kommer med gravemaskinen. "Jeg har noget, jeg skal vise jer !", siger han. Jeg skal grave et vandhul, forklarer far, da de kigger på den fine gravemaskine. "Må vi se på, far?, spørger Plet. Hilda og Plet får en hjelm på, og så går gravemaskinen i gang. Det larmer meget, og da hullet er gravet, kommer Plet og Hilda med vandslangen og sprøjter på hinanden. "Gem noget til vandhullet!", siger far, og snart er vandhullet fyldt og klar til brug. Der kommer gæster til vandhullet

Vurdering

En fin og enkel bog uden klapper, men med gravemaskinesilhuet i bogens udskæring. De meget kendte illustrationer og en enkel understøttende tekst medvirker til den første begrebsdannelse og sproglig stimulering

Andre bøger om samme emne

Om Plet og hans venner er der for de ældste børn fx Plet tager på ferie, hvor bogen er skåret ud som en bus, men uden flapper. For de mindste i almindeligt kvadratisk format og med flapper at løfte er der Find Plet i børnehaven

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier