Tak for fremmøde til musiksalg - vi laver om i Let's Play | Odense Bibliotekerne

Tak for fremmøde til musiksalg - vi laver om i Let's Play

Vi laver om
Februar bliver forandringens tid i Musikbiblioteket. Vi har lige overstået vores musiksalg. Tak til alle dem der kom og rippede vores kasser for musik og noder i overvældende grad. Vi har allerede lavet om på vores Let's Play-lokale, så der er færre ledninger og man kan spille ud i rummet. Og nu til ændringen:

Det bliver fra 1. februar muligt at booke Let's Play i to timer af gangen i tidsrummet 10-18. Dette gøres ved en bibliotekar i åbningstiden, enten ved at møde fysisk op eller ringe. Er rummet ikke booket, kan man stadig bare bruge det som normalt.

Få mere info her.

Ses vi på biblioteket?
 

Månedens jubilæum: Behemoth - The Satanist
Simon har et nytårsfortsæt, som går ud på at skrive om et album, der har rund fødselsdag hver eneste måned i 2024. I januar skrev han om The Pretenders klassiker Learning to Crawl. I februar bliver det lidt mere uhyggeligt - kald det en lille optakt til Skrækfest sidst på måneden - for han har denne gang skrevet om metalmesterværker fra 2014, The Satanist af Behemoth.

Læs den fulde artikel her

 

Glæd dig til vores arrangementer i februar:

Andreas Bøttiger og Casper Christensen

Duoen, som består af henholdsvis saxofon og guitar, har spillet hver for sig i forskellige konstellationer, dyrker sammen en lækker, nærværende for for jazz.

Support: Rasa Gyrote Quartet //SDMK Sessions

Læs mere om koncerten

Tid og sted: Onsdag d. 7. februar kl. 17:00-19:00 på Odense Musikbibliotek
Pris: 50 kr.
Køb billet til koncerten

 

George Gershwin - Rhapsody in Blue 100 år

Rhapsody in Blue fylder 100 år, og i den forbindelse kommer Thomas Ulrik Larsen forbi og holder foredrag om værket, som delte vandene i sin samtid.

Læs mere om foredraget

Tid og sted: Manda d. 12. februar kl 17:00-19:00 på Odense Musikbibliotek
Pris: 100 kr. 
Køb billet til foredraget

 

Jesper Lørup Hi-Fi Quartet

Kvartetten, anført af trommeslager Jesper Lørup, spiller jazz med plads til lyriske ballader og swingende numre drevet af et stærkt rytmisk drive.

Support: Mads Oldenskov //SDMK Sessions

Læs mere om koncerten

Tid og sted: Osndag d. 14. februar kl. 17:00-19:00 på Odense Musikbibliotek
Pris: 50 kr.
Køb billet til koncerten

 

Anton Tancredi Quartet //SDMK Sessions

Musikstuerene fra Danmark, Sverige og Litauen spiller moderne jazz med inspiration fra den nordiske tradition. Koncerten er en del af det nye SDMK Sessions, som har erstattet 17:17-koncerterne.

Læs mere om koncerten

Tid og sted: Onsdag d. 21. februar kl 17:00-18:00 på Odense Musikbibliotek
Pris: Gratis u/tilmelding

Du kan se alle Odense Bibliotekernes arrangementer på odensebib.dk

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier