tilbage
Rygge som djævle : digte
__
Anne Lise Marstrand-Jørgensen
__
Anne Lise Marstrand-Jørgensen
Af Anne Lise Marstrand-Jørgensen (1999)
Digte om kærlighedens sammenbrud og undergang, og jeg'ets fremmedhed og forfald
Detaljer
Type:
Bog
Sprog:
dansk
Opstilling:
sk (Skønlitteratur)
ISBN nr.:
87-21-01200-8
Udgave:
1. udgave, 1. oplag
Omfang:
49 sider
Forlag:
Borgen
Målgruppe:
voksenmaterialer
Forfatterportræt
Anne Lise Marstrand-Jørgensen
Marstrand Jørgensen har vundet DR Romanprisen for sin roman om Margrethe d. 1, der fortæller om kvinden, der på alle måder overskred sin tids grænser for at skabe fred. Anne Lise Marstrand-Jørgensen (...
Anmeldelse
Anmeldelse af: Rygge som djævle
af Liselotte Wiemer
Berlingske tidende, 1999-12-22, 0106-4223, Sektion 2, s. 5Anmeldelse af: Rygge som djævle
af Niels Lyngsø
Politiken, 1999-12-11, 0907-1814, Sektion 4, s. 5Anmeldelse af: Rygge som djævle
af Hans Otto Jørgensen
Jyllands-posten, 1999-12-28, 0109-1182, Kunst & kultur, s. 9Anmeldelse af: Rygge som djævle
af Lars Bukdahl
Weekendavisen, 2000-01-14, 0106-4142, Bøger, s. 14Anmeldelse af: Rygge som djævle
af Mads Rosendahl Thomsen
Standart, Årg. 14, nr. 1 (2000), 1602-2246, S. 37Lektørudtalelse
1999
Henrik H. Pedersen
Anne Lise Marstrand-Jørgensen (født 1971) debuterede i 1998 med digtsamlingen Vandring inden ophør. Hendes anden digtsamling er sådan set en videreførsel af det samme misantropiske og apokalyptiske univers. Digtene imponerer med sit flotte associative billedrige forløb, der dog indimellem løber af sporet. Hun kan karakteriseres som en blanding af en kvindelig Rimbaud, en 80er Tafdrup, en 90er Hammann og filmen Betty Blue, når det svinger allerbedst. De titelløse digte er tematisk koncentreret omkring kærlighedens undergang og sammenbrud. Jeg'et kredser omkring en selvudslettende destruktivitet og et nærmest deterministisk forfald. Som om kærligheden ikke kan lade sig gøre. Fremmedheden er allestedsnærværende og kroppen er som små fragmenter, der ikke rigtigt hænger sammen "Vi som glemmer igen og bliver/alle de små dele, der slumrer gennem aftenen, trætte/som en sørgerand inden i talen". Digtene er fyldt med insekter, sekreter, kød, koldbrand og strofer som "et spædbarns grådige skrig. Snart kun lig". Man bliver som læser hurtigere mæt end godt er, men man står alligevel tilbage med en digtsamling, der må fremhæves for sin sproglige kraft og konsekvente stil, og herunder især dens gennemførte "film noir" attitude. Især en bog for yngre lyrikvante læsere