tilbage
Hent billede
Af Troels Kløvedal (2006)
Langfartskaptajn Troels Kløvedal fortæller eventyr fra Nordkaperens togter på de syv have
Detaljer
Type:
Bog
Format:
illustreret (nogle i farver)
Sprog:
dansk
Emne:
Opstilling:
40.4 (Rejsebeskrivelser)
ISBN nr.:
87-02-04470-6, 9788702044706
Udgave:
2. udgave, [1. oplag] (2006)
Omfang:
488 sider
Forlag:
Gyldendal
Målgruppe:
alment niveau, voksenmaterialer
Anmeldelse
Lektørudtalelse
2006
Annemette Schønberg Johnsen
Den kendte sejler har netop igen været tv-aktuel, og hans 2 første bøger ses her genoptrykt igen-igen, her i en uændret dobbeltudgave med forord fra 2000, hvor der også var en genudgivelse. Mit eget bibliotek er stadig i besidddelse af de allerførste udgaver, som i de senere har fået revideret fotomaterialet. Det er sjovt at (gen-)læse de tidlige erindringer fra Kløvedals første år som sømand, om erhvervelsen af det gode skib Nordkaperen og de første sejladser. Man får indtryk af et måske lidt impulsivt, naivt og romantisk projekt som udsprang af 68-romantikken og havde en stærk kollektivistisk og politisk ånd. Det er rigtig hyggelig læsning med et nostalgisk strejf, og man får virkelig en duft af saltvand, fornemmelse af de store have og livet ombord. Derudover er det en medrivende og kvikt fortalt beretning om et større antal rejser til en masse forskellige havne og om en masse forskellige mennesker. Der er mange fotos, sort-hvide og farve til at illustrere fortællingerne. Kløvedal er en god fortæller med flow, en rap, personlig og til tider småfilosofisk tone, og han har god sans for detaljen. For efterhånden længe siden har han etableret sig som en slags nationalklenodie både i bogform og på tv, og hans bøger vil formentlig fortsat komme i nyoptryk, enkeltvis eller sambundne, en del år endnu