
- Dato
- Tid
- 15:30 - 18:00
- Sted
- 3. Sal
- Bibliotek
- Hovedbiblioteket
- I samarbejde med
- Karen Høgh og SIND Odense
- Adresse
-
Østre Stationsvej 15
5000 Odense C
Danmark
Processen med at skabe ny mening og nye måder at fortælle om sig selv er essentiel i forbindelse med recovery. I Litterær Lindring understøtter vi denne proces gennem læsning, bearbejdning af tekster og modet til at deltage i kreative skriveprocesser.
Vi tager udgangspunkt i, at litteraturen giver os privilegeret adgang til andres perspektiver på verden gennem nære beskrivelser af tanker, følelser og adfærd. Denne kvalitet bruger vi til at sætte gang i refleksionsprocesser over eget liv, med plads til spejling og potentielt nye fortolkninger, der kan være med til at kaste nyt lys over egne holdninger og værdier.
Både i læsningen og skrivningen skal vi bevæge os gennem forskellige genrer. Således præsenteres flere skrivestile, og der lægges i skriveprocesserne op til friheden til at finde sin egen stemme.
Forventninger til dig som deltager er, at du har lyst til at lytte til korte tekstuddrag som inspiration til selv at skrive tekster om egne oplevelser. Du vil blive guidet af forskellige skriveøvelsesformater, og vi vil lære af hinanden undervejs, dele ligeværdigt ud og omgås hinandens tekster med stor respekt.
Til inspiration for workshoppen er bl.a.: Joe Brainard, Ingvild H. Rishøj, Karen Blixen, Beate Grimsrud, Michael Strunge og Pablo Llambias.
Om Karen Høgh
Karen Høgh, der selv har levede erfaringer med psykiske vanskeligheder, har siden september 2020 arbejdet som peermedarbejder i Psykiatrien i Region Syddanmark, ligesom hun underviser på Stoppestedets Peer-guideuddannelse.
Karen er uddannet antropolog. Hun har i sin egen recoveryproces brugt litteraturen aktivt og er bl.a. skribent i antologien Meningen med galskaben.
Tilmelding
Det er gratis at deltage, men tilmelding nødvendig hoeghkaren@hotmail.com. Tilmeldingsfrist mandag d. 17. marts 2025. Der oprettes 10 pladser.
Inden opstart vil vi sammen afklare, hvorvidt workshoppen er noget for dig – enten ved et kort møde med Karen Høgh på Odense Hovedbibliotek eller en snak over telefonen.
Har du spørgsmål kan du kontakte Karen Høgh på tlf. 30272030 eller på hoeghkaren@hotmail.com