Religionernes mangfoldighed

Portrætfoto af Mikael Rothstein
Foto: Pressefoto
Religionshistoriker Mikael Rothstein tager os med en tur rundt i verden for at se på religionernes utrolige variationsbredde.
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Standard: 50 DKK
Nysgerrig Fyn: 30 DKK
I samarbejde med
Tornbjerg Kirke
Adresse

Nøglens Kvarter 10B
5220 Odense SØ
Danmark

Religioner kommer og går. Selv de religioner, som synes evige og stabile, vil være væk engang i fremtiden. Religion er et elastisk fænomen, så i den tid, de er på banen, vil religionerne også forandre sig. Og så er de fleste af verdens mange tusinde religioner i øvrigt lokale. De religioner, man hører om, udgør en lille, bitte brøkdel af dem, som findes. Religionernes mangfoldighed er virkelig imponerende. I foredraget tager vi en tur rundt i verden, i fortid og nutid, for at se på religionernes utrolige variationsbredde – fra menneskehedens barndom for små 300.000 år siden, til de religioner der fylder, eller netop slet ikke fylder, i nutiden.

Mikael Rothstein (f.1961) er religionshistoriker, ansat ved SDU. Han er specialist i hhv. nye religioner og religiøse bevægelser, religion blandt nomadiske jæger-samlere og religion i stenalderen. Han har skrevet flere bøger, bl.a. "Jeg er en jaguar", som er en samling religionshistoriske essays. 

Arrangeres i samarbejde med Tornbjerg Kirke.