Mediestream Folkebibliotek

Mediestream Folkebibliotek er et stærkt værktøj til borgere med interesse i slægtsforskning og historie. Mediestream Folkebibliotek gør det muligt at læse i udvalgte historiske danske aviser fra perioden 2001 og bagud i tid, indtil ophavsretten bortfalder (100 år).

mediestream pr-foto
PR-foto

Mediestream Folkebibliotek er Det Kgl. Biblioteks forsøg på at åbne de digitaliserede kulturskatte for biblioteker og borgere, hvor du kan søge og læse frit i en kæmpe samling af helsides digitaliserede aviser i deres oprindelige format.

På nuværende tidspunkt er der adgang til en udvalgt samling af historiske aviser fra 2001 og bagud, hvor rettighedsforholdene er særligt gunstige for distribution til folkebibliotekerne.

Mediestream Folkebibliotek er en integreret del af Mediestream Aviser, men forskellen er at når du befinder dig på biblioteket, er der åbnet for mere indhold, end når du sidder derhjemme.

Indhold

Icon Description

Lige nu tæller tilbuddet ca. 6,5 mio. avissider fordelt på 67 titler som lægges til de mange millioner historiske avissider, som i forvejen ligger i Mediestream, hvoraf copyrighten er ophørt og frit tilgængelige for brugere af Mediestream, hvis de er mere end 100 år gamle. 

Antallet vokser, efterhånden som nye avistitler bliver digitaliseret. Indholdet består af hele aviser med digitaliserede helsider. Du læser artiklerne i deres ”oprindelige miljø” af tidsbeslægtede artikler og annoncer.

 

Lokale aviser for Fyn i Mediestream Folkebibliotek

  • Fyns Social-Demokrat 1896-1967
  • Fyns Venstreblad 1892-1957
  • Langelands Social-Demokrat 1908-1943
  • Langelands Folkeblad 1965-1978
  • Middelfart Avis 1857-1938
  • Ærø Avis 1858-1963
  • Ærø Ventreblad 1924-1965

 

Se den komplette liste med alle aviser, der indgår i Mediestream Folkebibliotek

 

Kom i gang med Mediestream Folkebibliotek

Icon Description