Mødelokaler i Borgernes Hus
Benyttelse af lokaler i Borgernes Hus (Hovedbiblioteket)
Benyttelse af lokaler i Borgernes Hus
Du kan benytte lokalerne 2.1 og 2.2 på 2. sal, såfremt disse lokaler er ledige. Lokalerne kan benyttes frit og uden booking i ledige tidsrum, men dog altid efter aftale med bibliotekets personale på 2. sal.
Lokalerne skal straks forlades, når en evt. booking fra husets organisationer træder i kraft. Disse bookinger af lokalet fremgår af skærmen, som hænger ved døren til lokalet.
Lokalerne kan benyttes som studie- og møderum, men kun ved henvendelse til bibliotekarbordet på 2. sal. Ved lån af lokalet skal vises gyldig legitimation (Sundhedskort), Det er ikke et krav at være oprettet som låner for at benytte lokalerne.
Vær opmærksom på, at mødelokalerne er små og egnet til gruppearbejde for maks. 4-5 personer. Du skal selv sørge for bortskaffelse af affald, når du forlader lokalet.
Øvrige lokaler i Borgernes Hus kan ikke benyttes, med mindre man er er ansat ved Odense Bibliotekerne, Borgerservice, Frivilligcenter Odense eller Odense Kommune. Lokalerne fordeles efter størrelse/kapacitet og det antal personer, der skal være i lokalerne.
Du kan som ekstern samarbejdspartner booke mødelokaler i Borgernes Hus, her har du også mulighed for at bestille mødeforplejning. Bemærk, det ikke er tilladt at medbringe egen forplejning.
Du er altid velkommen til at tage en snak med biblioteket om eventuel afholdelse af offentlige aktiviteter og arrangementer i Borgenes Hus, der er åbne for alle byens borgere.
Obs: Du skal selv sørge for bortskaffelse af affald, når du forlader lokalet.
Ordensreglement og rygeregler for Borgernes Hus glæder for alle lokaler og områder i huset.
Foreninger under Frivilligcenter Odense
Er du forening under Frivillig Center Odense er regler for booking af mødelokaler uændret. Du skal kontakte FCO for booking af mødelokale.
Gældende regler for mødelokaler i Borgernes Hus trådte i kraft 1. april 2020.