Sæt dine reserveringer i bero
Hvis du skal på ferie, kan du vælge at sætte dine reserveringer på pause, så du ikke skal reservere påny. Du beholder din plads i reserveringskøen...som måske endda er blevet kortere i mellemtiden.
NB! Du skal være opmærksom på, at pausen ikke gælder bestillinger af materialer fra andre biblioteker (de såkaldte fjernlån - uden for Odense Bibliotekernes afdelinger). Det kan vores system desværre ikke håndtere.
Sådan gør du:
Log ind med dit cpr.nr./lånerkortnummer og din pin-kode i øverste højre hjørne.
Klik på Min profil.
Du kommer herefter til en side, der indeholder dine personlige oplysninger.
Vælg fanebladet Rediger brugerprofil.
Rul ned i bunden af siden og indsæt Fra og Til dato. Du vælger selv perioden ved at klikke på kalenderfelterne.
Husk at trykke Gem efter du har valgt Til og Fra datoer.