Det Store Bogshow

Årets Bogfest vil igen byde på et væld af spændende indslag nede i Magasinet. Kom med til en aften, der hylder alle de gode historier
Tid
18:00 - 21:45
Pris
Standard: 225 DKK
Nysgerrig Fyn: 200 DKK
Sted
Magasinet, Farvergården 19, 5000 Odense C
I samarbejde med
Bog og Ide

Årets Bogfest i Odense vil igen byde på et væld af spændende indslag på scenen nede i Magasinet. Og sammen med en masse andre læsere er du inviteret med til en aften, der hylder bøger, læsning og alle de gode historier.

Bl.a. kommer Anne-Grethe Bjarup Riis og Thomas Rydahl på besøg med deres historiske roman fra Egeskov slot ”Egeskov - Ulykkens år”.
I samarbejde med Det Nordatlantiske Hus præsenterer vi også Iben Mondrup og hendes ”Tabita-triologi”. Der vil være underholdning  med lokale Emma Pilgaard og flere forfattere vil blive booket inden aftenen. Hold øje med bibliotekets hjemmeside.
Som sædvanligt skal vi også kåre Årets læser og som en ekstra gimmick kan du også få taget et billede, når du glider op ad den røde løber.

Aftenens værter er Camilla Faieq Hansen og Michael Linde Larsen fra biblioteket. Sammen med Signe Ryge og Klaus Knakkergaard vil de samtale med forfatterne og holde styr på festlighederne.
I pausen er baren åben, og Bog og Idé i Vestergade vil sælge bøger af de deltagende forfattere, og der vil være mulighed for signering – og at møde forfatterne samt andre læsere.

Det Store Bogshow er en aften med hyggeligt samvær i selskab med andre læsere, det er fællesskab og en hyldest til alt det litteraturen kan og gør for dens læsere. Alle kan være med, hver enten du læser en bog om dagen eller en om året. Vi håber du har lyst til at lande lige midt i litteraturen sammen med 400 andre glade læsere.