Tag med biblioteket på krimimesse i Horsens

Krimimessen.dk
Tag med biblioteket på Krimimesse i Horsens, lørdag den 29. marts 2025. Mød forlagene og få signeret dine nyindkøbte bøger af forfatterne.
Dato
Tid
08:45 - 18:00
Pris
Standard: 350 DKK
Sted
Holdepladsen
Adresse

Dannebrogsgade
5000 Odense C
Danmark

Elsker du at vende den ene side efter den anden mens du bider negle og mærker uroen snurre i hele kroppen? Har du lyst til at møde danske og internationale forfattere? Så tag med biblioteket på Krimimesse i Horsens, lørdag den  29. marts 2025.

Nordeuropas største messe for krimifans
Krimimessen i Horsens er Nordeuropas største messe for krimi og spænding og byder på ny inspiration til alle krimifans. Som deltager får du unik mulighed for at møde nogle af de bedste danske og internationale krimiforfattere.

Der er som altid kendte forfattere på programmet. Du kan også høre forskellige oplæsninger, møde forlag, købe bøger etc.

Vi giver en kop kaffe/te på vej derover og sørger for den gode stemning. Du skal bare medbringe det gode humør, og du må også gerne selv medbringe morgenmad.

Praktisk information


Lørdag den 29. marts 2025 med afgang og hjemkomst til Turistbusholdepladsen, Dannebrogsgade, Odense C. 
• Afgang fra Dannebrogsgade i Odense kl. 8.45
• Hjemkomst til Dannebrogsgade kl. ca. 18.00

Billetpris er inkl. transport t/r, entre og en kop kaffe eller te: 350 kr.