Foredrag med Danni Travn: 'Oasis & Cool Britannia - det engelske pop-imperiums storhed og fald'

Danni Travn
Foto: Robin Skjoldborg
Selvom Oasis ikke rammer Danmark på deres kommende verdensturné, synes vi at genforeningen af dette legendariske rockband skal markeres. Vi glæder os til en en eftermiddag i britrockens tegn under kyndig ledelse af foredragsholder Danni Travn.
Tid
Tid
17:00 - 19:00
Pris
Almindelig: 100 DKK
Bibliotek
Musikbiblioteket
I samarbejde med
AOF
Adresse

Østre Stationsvej 15
5000 Odense C
Danmark

Oasis & Cool Britannia - det engelske pop-imperiums storhed og fald

Mens England er i krise, lever lyden af landets storhedstid i1990’erne videre. 2024’s store musiknyhed var gendannelsen af Oasis, og 10 millioner mennesker fra hele verden forsøgte at købe billet til koncerterne. Samtidig spiller navne som Blur, Suede og Pulp stadig på de største scener.

Orkestrene stammer fra en tid, hvor alles øjne rettede sig mod England. Hvor de bedste film, bøger og sange kom fra De Britiske Øer, og hvor Tony Blair symboliserede en ny tids politiker. Kort sagt var det kronede dage for englændernes selvforståelse som toneangivende nation.

Dette levende foredrag fyldt med lyd og billede tager dig med tilbage til en tid, hvor man bare skulle klistre Union Jack på noget for at være cool. For hvad skete der egentlig? Hvordan lød det, og hvordan så det ud? Og hvad siger det om England i dag, at det er et 30 år gammelt orkester som Oasis, som trækker overskrifter?

Vær beredt på et par timer med elguitarer og snappy lyrik, når der dykkes ned i de spørgsmål.

Bag foredraget står Danni Travn. Han er forfatter og forlagsredaktør med speciale i populærkultur. Han har fulgt britisk musik i årtier, har studeret i London og var med til at forfatte bogen Briterne og Brexit sammen Divya Das og Kim Bildsøe Lassen. Danni Travn har gennem de sidste 10 år holdt en lang række populære foredrag landet over, og i 2020  var han desuden med til at skabe forestillingen Alletiders krisesange til Det Kongelige Teater. Forestillingen åbnede Skuespilhusets Store Scene efter nedlukningen.

 

 

 

Dette arrangement er lavet i samarbejde med AOF.