Studiefaciliteter

Odense Bibliotekerne byder dig som studerende velkommen i vores fysiske rammer. På denne side kan du få et overblik over, hvad de forskellige afdelinger i byen kan tilbyde af studiefaciliteter.

På alle Odense Bibliotekernes afdelinger er der mulighed for at:

  • Printe og kopiere
  • Scanne
  • Benytte gratis wifi
  • Mulighed for at benytte pc'er på stedet
  • Det er tilladt at spise medbragt mad på bibliotekerne  

Derudover er der følgende faciliteter på Hovedbiblioteket:

Du kan benytte lokalerne 2.1 og 2.2 på 2. sal, såfremt disse lokaler er ledige. Lokalerne kan benyttes frit og uden booking i ledige tidsrum, men dog altid efter aftale med bibliotekets personale på 2. sal.

Lokalerne skal straks forlades, når en evt. booking fra husets organisationer træder i kraft. Disse bookinger af lokalet fremgår af skærmen, som hænger ved døren til lokalet.

Lokalerne kan benyttes som studie- og møderum, men kun ved henvendelse til bibliotekarbordet på 2. sal. Ved lån af lokalet skal vises gyldig legitimation (Sundhedskort), Det er ikke et krav at være oprettet som låner for at benytte lokalerne. 
Vær opmærksom på, at mødelokalerne er små og egnet til gruppearbejde for maks. 4-5 personer. Du skal selv sørge for bortskaffelse af affald, når du forlader lokalet. 


Øvrige lokaler i Borgernes Hus kan ikke benyttes, med mindre man er er ansat ved Odense Bibliotekerne, Borgerservice, Frivilligcenter Odense eller Odense Kommune. Lokalerne fordeles efter størrelse/kapacitet og det antal personer, der skal være i lokalerne. 

Du er altid velkommen til at tage en snak med biblioteket om eventuel afholdelse af offentlige aktiviteter og arrangementer i Borgenes Hus, der er åbne for alle byens borgere.
Obs: Du skal selv sørge for bortskaffelse af affald, når du forlader lokalet. 

Ordensreglement og rygeregler for Borgernes Hus glæder for alle lokaler og områder i huset.
 

Kaffe og forfriskninger på Hovedbiblioteket

På 2. sal finder du Café Ordet - bibliotekets café med hjerterum. Her serveres lette forfriskninger i bæredygtige omgivelser. Caféen har åbent alle hverdage fra kl. 10.00-14.00. 

I stueetagen ved elevatoren og på 1. sal finder du bibliotekets kaffeautomater. Her kan du vælge imellem en lang række klassiske varme drikke eller prøve en special-variant. Du kan betale med mobilepay i kaffemaskinen i stuen. På 1 sal betaler du med kort.
Pris pr. kop: 10 kr.

I stureetagen og på 2. sal er der vanddispensere til fri afbenyttelse.