Samtalesalon om psykisk sårbarhed | Odense Bibliotekerne

Foto: Unsplash.com

tor. 03. mar. 2022 kl. 17:00 til kl. 19:00

Hovedbiblioteket

For alle

Gratis m. tilmelding

Samtalesalon om psykisk sårbarhed

Vil du være med til at skabe dialog, så vi kan bryde det uforstående og skabe forståelse?


I samarbejde med Social Sundhed "overtager" Et Fælles Skridt, SIND Fyn Odense Hovedbibliotek med arrangementet 'Samtalesalon om psykisk sårbarhed'.

Aftenen sætter fokus på den usynlige og isolerende del af livet for mennesker med psykisk sårbarhed, for at mindske ensomhed og bryde tabuiseringen med psykosociale og psykiske udfordringer.
Kom og bliv klogere, og vær med til at skabe dialog, så vi i fællesskab kan bryde det uforstående og skabe forståelse.

 

Program:

  • Velkommen til ved Camilla Ellegaard Olesen (Projektleder, Et Fælles Skridt, SIND FYN)

  • Indslag ved Lone Hansen Grove/Social Sundhed Odense.

  • Oplæg ved Eva Mærsk (Foredragsholder, Center for Mental Sundhed)

  • Oplæg ved Patrick Jørgensen (Foredragsholder, Center for Mental Sundhed)

  • Fælles dialog modereret af Camilla Ellegaard Olesen (Projektleder, Et Fælles Skridt, SIND FYN)

 

Programmet uddybet:

  • Et Fælles Skridt arbejder for at skabe en tryg og tilgængelig vej ind i fællesskabet for mennesker med psykisk sårbarhed.
  • Social Sundhed Odense er en landsdækkende NGO, som med frivillige kræfter arbejder for at skabe større social lighed i sundhed. Dette ved, at sundhedsfaglige studerende ledsager og støtter sårbare og udsatte mennesker til deres aftaler og behandlingsforløb i sundhedsvæsnet. Til arrangementet fortæller Lone Hansen Grove om, hvordan hun oplever hverdagen med psykisk sårbarhed, samt hvad hun oplever som værende en støtte for hende. 
  • Center for Mental Sundhed er Odense kommunes rådgivnings- og informationscenter for mental sundhed, psykisk sårbarhed og psykisk sygdom.
    • Eva Mærsk og er ph.d forsker. Hun vil tale om det at have angst og identifikationsproblematikken herom, og at få livet til at fungere til trods herfor.  
    • Patrick Jørgensen taler om afstigmatisering med udgangspunkt i hans ADHD-diagnose og misforståelsen omkring mennesker med psykisk lidelse.

 

Tid og sted:

Torsdag d. 3. marts 2022 kl. 17.00-19.00
Scenen, 2.sal på Hovedbiblioteket i Borgernes Hus

 

Det er gratis at deltage i arrangementet.
Vi anbefaler bestilling af billetter via linket øverst. Det er ikke et krav, men så er du sikret en siddeplads.

 

 

Library Takeovers logo

Et Fælles Skridt, SIND FYN overtager Odense Hovedbibliotek som en del af 'Library Takeovers', som er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen. Læs mere om Library Takeovers.



Af: mjaco

Udgivet: Torsdag 16. december 2021 • Opdateret: Onsdag 9. marts 2022

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier