tor. 14. nov. 2024 kl. 17:00 til kl. 20:00
For voksne
Gratis m. tilmelding
Tabunedbrydning
Vil du være med til at nedbryde tabuer? Til efteråret sætter Hovedbiblioteket og Vollsmose bibliotek fokus på alt det, der er svært at tale om - og taler om det. Har du lyst til at bidrage med dine egne oplevelser, deltage i dialoger eller bare blive klogere på emnet, så kom og vær med når vi folder livets skjulte sider mere ud.
At leve med et tabu kan være en stor belastning. Selvom vi lever i et frisindet og demokratisk samfund, er der stadig tabuer som præger vores sociale relationer og øger polariseringen. For når vi lukker øjnene for alt det svære, får det ofte lov til at udvikle sig langt mere, end det behøver.
Den 14. november sætter Hovedbibloteket fokus på alle tabuer. Gennem dialoger, fortællinger og fællesskaber skruer vi op for nysgerrigheden og ned for fordommene, når vi kører biblioteket i stilling som rum for tabunedbrydning - nu og i fremtiden. Aftenen vil være en blanding af oplæg fra rådgivningscentre, kunstnere og borgere, der har tabuer tæt inde på livet. Der vil også være lidt let forplejning til alle deltagere.
Aftenens program:
Kl. 17: Velkomst og præsentation af oplægsholdere
Kl. 17:15: Oplæg v. Reden
Kl. 17:45: Oplæg v. Stop chikane
Kl. 18:15: Pause og aftensmad
Kl. 18:45: Artist talk v. Helle Reinhardt
Kl. 19:15: Debat og diskussion
Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding.
Vil du selv være med til at dele dine oplevelser? Så læs mere her, og læs om projektet 'Talk about it'.
Udgivet: Torsdag 4. juli 2024 • Opdateret: Mandag 2. september 2024