Lån af mødelokaler
Såfremt der ikke er planlagte biblioteksaktiviteter, udlånes mødelokaler, som er tilknyttet biblioteket, til møder samt offentlige og ikke-offentlige arrangementer.
Lokalerne kan fortrinsvis bookes af læsekredse / studiekredse samt lokale foreninger, grupper og enkeltpersoner til kulturelle formål.
Lokalerne stilles ikke til rådighed til følgende formål:
• Private selskaber, fester, receptioner o.l.
• Erhvervsvirksomhed
• Ceremonier
Der udlånes ikke lokaler til foreninger/institutioner hvor der betales for deltagelse / undervisning og der kan ikke laves en booking på lokalet gentagne gange.
Det er biblioteket, som prioriterer og vurderer om mødelokalerne kan lånes og til hvilke formål, ifølge ovenstående.
Bookning kan tidligst foregå 3 måneder før man ønsker lokalet.