Alle arrangementer | Odense Bibliotekerne

  • Iltsvindet i Det Sydfynske Øhav

    Greenpeace-udstilling om iltsvindet i Det Sydfynske Øhav i november
    fre. 01. nov. 2024 kl. 08:00
    For alle
    Gratis u. tilmelding
    Nid: 14739

    Vi hører om det i nyhederne igen og igen....

    Høj vandtemperatur og overvejende rolige vindforhold har skabt en perfekt storm for iltsvindets udvikling. Store dele af de indre danske farvande, inklusive Limfjorden, Mariager Fjord, Det Sydfynske Øhav og Smålandsfarvandet, er hårdt ramt. Endvidere observeres udbredt iltsvind i det sydlige og centrale Kattegat, et fænomen, der ikke er set siden 2008. I mange områder er bundvandet iltfrit, og giftig svovlbrinte frigives fra havbunden med fatale konsekvenser for bunddyr og fisk.

    I mange af landets fjorde og bugter har et kvælende, iltfrit tæppe bredt sig over havbunden. Her bliver selv muslinger, snegle og orme kvalt. Og flere steder i vores farvande bliver der frigivet giftig svovlbrinte med dødelige konsekvenser for alt liv i havet. 

    Greenpeace giver et nedslående billede af hvordan tilstanden er for det Sydfynske Øhav i udstillingen, som kan ses i Borgernes Hus i perioden 1/11 - 30/11.

    Udstillingen kan opleves ved indgangsområdet i Borgernes Hus. 

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier