Foto: canva.com

Tween-begrebet dækker over en helt ny måde at være ung på, og er en kombination af ordet between og teenager. En tween er en gruppe unge som har den ene fod placeret i ungdommen, og så småt begynder at interessere sig for mode, makeup og musik, men som har den anden fod placeret i barndommen med legetøjet og gemmeleg.

 

Tilbud til tweens

På Odense Centralbibliotek findes der forskellige tilbud til tweens.

På Børnebiblioteket på 2. sal findes der et tween-hjørne som er en hyggekrog fyldt med sækkepuder og gode bøger. Her kan man lave lektier, fordybe sig i en bog eller få hjælp fra en bibliotekar til, at finde ny og spændende litteratur.

Hvis man leder leder efter den næste medrivende tween-serie kan man finde dem her.

 

Lånerkort

For at låne bøger på biblioteket skal man være registreret som bruger. Børn og unge under 18 år kan få deres eget personlige lånerkort. Det kræver blot, at man printer og udfylder indmeldelsesblanketten: PDF-ikon indmeldelse_blanket_u18_19082016.pdf,. Man skal huske at medbringe det gule sundhedskort på biblioteket første gang. Yderligere information om takster og regler kan findes her.

 

eReolenGo

eReolenGo er et litterært univers for børn fyldt med spændende e-bøger og lydbøger. Man bruger sit bibliotekslogin, og har hver måned adgang til 2 forskellige lydbøger og 2 forskellige e-bøger. Bøger markeret med et blåt ikon er til fri download, og trækker ikke fra ens samlede lånekvote. eReolen Go findes her.

 

Brætspil

På biblioteket er der mulighed for, at låne en masse forskellige brætspil til børn i alle aldre. Brætspil og bøger om brætspil kan findes her.

 

Filmstriben

Filmstriben er bibliotekets filmtjeneste, hvor man med sit bibliotekslogin kan se en masse forskellige film og serier for børn og unge. Det kan findes her.



Af: chaga

Udgivet: Mandag 9. juli 2018 • Opdateret: Fredag 3. juni 2022