Sydamerika - tema om danskere i verden | Odense Bibliotekerne

Sydamerika - tema om danskere i verden

Foto: temasamarbejdet

Omkring 250.000 danskere bor i dag i udlandet, og op igennem tiden har danskere sat markante aftryk rundt omkring i hele verden.


Eldorado

Vidste du, at det danske ægtepar Nina Raben og Carl Engvald var med til at grundlægge byen Eldorado, dybt inde i den argentinske jungle?

Fuld fokus på danskere i verden

Fra uge 10-16 sætter landets biblioteker sammen med DR fokus på nogle af de danskere, som er rejst ud i verden for at søge lykken med både positive og negative udfald som resultat af de ting, de har gjort. Sideløbende med DR's fyrtårnsserie "Danskere i verden" præsenterer bibliotekerne danskere med afsæt i en verdensdel, og denne gang har vi Sydamerika som omdrejningspunkt.

Kom ned på dit lokale bibliotek og oplev udstillinger om de forskellige kontinenter, arrangementer og aktiviteter om danskere, som er rejst ud i verden.

Kender du måske en dansker, som har bosat sig i udlandet?

DR-serie "Danskere i verden"

Bibliotekerne samarbejder med DR, som sideløbende med bibliotekernes kampagne hver søndag i seks uger sender en programserie om kendte og mere ukendte danskere, som er rejst ud i verden og på forskellig vis har sat aftryk.

I andet afsnit tager vi med DR-vært Stephanie Surrugue, som rejser til Sydamerika - "kontinentet for glemsel og genopstandelse", som det bliver udtrykt.

I dette afsnit skal vi følge tre personer: Anders Kjeldsen, som er ansvarlig for syv havne i Syd- og Mellemamerika, Carl Ewald og hans kone Nina Raben, der var med til at grundlægge byen Eldorado i den argentiske jungle og endelig Axel Malm, mejeristen med den skjulte identitet, der emigrerede til Brasilien.

 

Dansk familie i Brasilien

Denne gang har biblioteket talt med en familie fra Knebelbro på Mols, som er flyttet til São Paulo, Brasilien. Familien består af forældrene Stig og Mônica og deres datter Melina på 7 år. 

Stig rejste ud for at udleve sin drøm om et eventyr, og for at starte noget nyt. Han købte en enkeltbillet og landede i Brasilien uden at kunne sproget, kun med et turistvisum. Nu har han boet i Brasilien i 16 år. Brasilien er mulighedernes land, der er plads til nye ideer og forretninger. Klimaet er fantastisk og der er en skøn kultur. Brasilianere er meget varme mennesker, utrolig venlige og altid hjælpsomme.

At rejse ud på den her måde gør, at man bliver mere tolerant, har mindre fordomme og mere respekt for forskelligheder”  fortæller Stig.  ”Vi har lært fleksibilitet, at være forberedt på, at meget ikke vil gå, som man havde troet eller planlagt. Og at det hele går fint alligevel.” 

Hvis du kunne tænke dig at læse mere om Brasilien og de danskere, som har taget springet og flyttet til Sydamerika, så har vi samlet en række gode bøger herunder.

Måske får du også lyst til at starte dig eget eventyr udenfor landets grænser.

Oprindeligt skrevet af Jørgen, Aalborg Bibliotekerne.

Af Søren Flott (2020)
Om de danskere der i perioden 1850-1930 udvandrede til Argentina i håbet om at opnå et bedre liv med slag i nogle af de skæbner, der med skiftende held klarede sig
Serie: 
I begyndelsen af 1800-tallet udvandrede Hans Christian Fugl til Argentina. Han indførte hvededyrkningen og blev en foregangsmand inden den politiske situation fik ham til at vende tilbage til Danmark
Af Adil Erdem (2007)
Om de danske udvandrere og deres efterkommere i Argentina, med gengivelse af samtaler med en række af dem
En ung dansker kommer til Rio i 1970. Han har forladt sin kæreste og får nu job som chauffør hos den magtfulde rigmand Holbrandt. Snart lever han jetsetlivet i overklassen, men en dag vil politiet se hvad han gemmer i lasten
Af Jakob Holm (2003)
Mere end 200 breve skrevet af danske udvandrere i perioden 1850-1950 fra bl.a. Singapore, Argentina, Indien og USA
Om Danmarks eneste eksperiment med en kollektiv udvandring i 1938, hvor 250 danskere rejste til Venezuela for at oprette en landbrugskoloni. Om hvad der skete før, under og efter udvandringen, og om hvad der blev af udvandrerne
Historien om Edvard Emil Langberg (1810-1866), som efter faderens død må afbryde sine studier og i 1834 rejser til Mexico. Her får Emil jobbet med at opmåle byen Matamoros - et job, der baner vejen for en karriere i den mexicanske hær, hvor han ender som general


Af: anfup

Udgivet: Mandag 20. marts 2023 • Opdateret: Mandag 20. marts 2023

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier