Nyt budget for EU fremlagt | Odense Bibliotekerne

Nyt budget for EU fremlagt

Foto: Colourbox.dk

EU

EU-Kommissionen har fremlagt et forslag til budget for 2024 på 189,3 mia euro. Herudover er der 113 mia euro til udgifter i forbindelse med NextGenerationEU, EU's genopretningsfond.


De to store poster på budgettet er den fælles landbrugspolitik og regional udvikling og samhørighed. Førstnævnte omfatter knap 54 mio euro mens der afsættes 48 mio. til regional udvikling. Formålet med landbrugspolitiken er bl.a. at forbedre landbrugets produktivitet, sikre at landbruget har en rimelig levestandard og tackle landbrugets udfordringer som følge af klimaændringerne. Regional udvikling er et instrument til at mindske forskellene mellem de forskellige regioners udviklingsniveauer. Det gøres ved at understøtte økonomisk vækst, jobskabelse, virksomhedernes konkurrenceevne, bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse. EU har en række puljer, som støtter udviklingen f.eks. i fattige områder af medlemslandene. Der er i budgettet ikke afsat penge til at støtte Ukraine, men EU-Kommissionen vil kigge på mulighederne for at støtte, når man er i gang med at revidere det langsigtede budget for 2021-2027.

En grundigere oversigt kan ses i EU-Kommissionens pressemeddelelse fra 7. juni. Budgettet skal godkendes af EU-Parlamentet og Rådet for den Europæiske Union. En endelig godkendelse forventes at falde i det sene efterår.



Af: tela1

Udgivet: Tirsdag 30. maj 2023 • Opdateret: Torsdag 8. juni 2023

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier