Ny lov om naturgenopretning skal genrejse naturen i EU | Odense Bibliotekerne

Naturen har afgørende betydning for vores samfund

I dag ved vi, at naturen har stor betydning for vores sundhed og samfundsøkonomi. Forskning viser, at vokser vi op med nærhed til naturen, så har vi signifikant lavere risiko for at udvikle psykiske sygdomme som voksne. World Economic Forum påpeger, at tæt på halvdelen af det globale BNP afhænger af naturen og de tjenester, vi får herfra. Indenfor EU tilskrives bestøvende insekter at bibringe landbrugsproduktionen en værdi på næsten 5 milliarder euro.
Men omkring 50 % af de områder i EU, hvor der dyrkes afgrøder, som er afhængige af bestøvning, har ikke levesteder der egner sig til vilde bestøvende insekter. Udbredelsen af stadigt mere intensive dyrkningsmetoder i landbrug og skovbrug, fiskeri med skadelige fangstredskaber, udbygning af byer, infrastruktur til transport og energiforsyning samt udbredelse af plast og andre kemiske komponenter har presset arter og økosystemer til grænsen.

Rapporter om naturens bevaringsstatus taler klart sprog

Det er ikke ny viden. EU-landene har i mere end 25 år arbejdet med at dokumentere naturens tilstand, og følge op med udpegning af beskyttede områder og planer for beskyttelse. I dag beskytter EU 1.389 plante- og dyrearter og 233 naturtyper, som har deres primære udbredelse i Europa. Alligevel melder den seneste afrapportering om naturens bevaringstilstand fra 2019 at:
•    81 % af levestederne og 63 % af arterne er i ugunstig bevaringstilstand i EU som helhed
•    Blot 6 % af arterne og 9 % af levestederne viser en forbedret bevaringstilstand

Danmark er det land i EU, der har de ringeste udsigter til at bremse tabet af biodiversitet. Vi har ansvar for 60 naturtyper fordelt på 8 marine, 34 lysåbne og 10 skovnaturtyper. Her er blot 5 % i gunstig bevaringsstatus. Af de 84 arter, vi har ansvar for, er 18 % i gunstig bevaringsstatus, mens bevaringsstatus for hele 57 % af arterne er ugunstig.

Historisk lov sætter mål for genopretning af natur

Rådet og Parlamentets beslutning i november 2023 om nye regler for genopretning af biodiversitet og ødelagte økosystemer er et vigtigt og nødvendigt skridt, hvis vi i fremtiden skal få glæde af naturen og de mange økosystemtjenester, vi høster.
Forordningen omfatter hele EU’s territorium, og indeholder juridisk bindende mål som skal gennemføres frem mod 2050:
•    Inden 2030 indføres effektive genopretningsforanstaltninger, der skal dække mindst 20 % af EU's landområder og 20 % af EU's havområder
•    Senest i 2040 at få genopretningstiltag på plads for mindst 60 % af de levesteder, der er i ringe tilstand
•    Inden 2050 omfattes alle økosystemer, der har behov for genopretning og mindst 90 % af levestederne.
Desuden er der krav om at starte med de naturtyper, der er i ringest tilstand, og sætte stop for yderligere forringelser af områder, der skal genoprettes.

Krav til national implementering

Forordningen er direkte bindende for de 27 medlemsstater. Den skal nu implementeres nationalt. Det kan ske gennem love og bekendtgørelser, som bliver direkte bindende for lokale myndigheder, virksomheder og borgere.
Hver medlemsstat skal udarbejde en national plan for naturgenopretning som en del af udmøntningen. Den skal blandt andet angive det samlede areal, der skal genoprettes, en trinvis tidsplan herfor for 10-års perioder frem til 2050, med afsæt i de seneste 70 års dokumenterede tab. Planen skal fastlægge de indsatser, der er nødvendige for at opfylde forordningens mål, omfatte de områder, der er bedst egnede til at øge kvaliteten og kvantiteten af naturtyper og levesteder for arter, bygge på viden om forekomsten og tilstanden af naturtyper og levesteder for arter, samt data for bestandsudviklingen af sommerfugle og agerlandets fugle, og sikre at der løbende sker forbedringer.

Fremtidens natur i Danmark

Som konsekvens af den nye naturgenopretningsforordning skal vi i Danmark finde plads til ny natur de steder hvor det gavner mest, og indsatsen for at bevare og forbedre eksisterende natur skal styrkes markant i forhold til i dag. Der vil komme mere dødt ved og variation i skovene. Vi kan forvente en øget indsats for at genoprette vådområder som enge og moser, da de også bidrager til kulstoflagring og kvælstofoptag. Vi vil med stor sandsynlighed også se flere græssende dyr i landskabet og genudsætning af nøglearter, der kan bane vejen for truede og sårbare arter og bidrage til at genoprette vigtige økosystemfunktioner.

/ Af Ann Berit Frostholm, biodiversitetsrådgiver og naturformidler hos Nature Works.