2024 i EU | Odense Bibliotekerne

Skal man forstå EU skal man også forstå medlemslandene og deres indenrigspolitiske udfordringer / holdninger. Derfor bliver der holdt øje med de valg, som skal finde sted i 2024. Economist Intelligence skriver at der skal være valg i f.eks. Østrig, Portugal, Kroatien, Slovakiet og Belgien. De skriver også at det er svært at danne regering uden at skulle lave flerpartiregeringer. Yderfløjene får mere magt i Europa og meningsmålinger viser, at der også kan ske en højredrejning i Europa-Parlamentet hvilket vil påvirke parlamentets holdning til f.eks. immigration

To andre valg uden for EU, som nok vil påvirke EU i 2024 er valgene i Storbritannien og USA. Især sidstnævnte imødeses med frygt, da det kan blive et gensyn med Donald Trump. Mange europæiske politikere forventer nok at Trump vil betyde et Europa, som må klare sig selv i højere grad, men også et USA, som ikke kan tage beslutninger.

Valget til EU-Parlamentet betyder også at der er et mindre lovgivningsvindue. EU-Parlamentarikerne vil måske allerede i april begynde at fokusere på valget, og på bagkant af valget skal der også dannes en ny kommission. Derfor er forventningen, at lovgivningsarbejdet vil køre på højtryk i begyndelsen af 2024 for derefter at gå mere eller mindre i stå.

Internt i EU venter også mange udfordringer. Ny arbejdsopgaver kan give interne spændinger. f.eks. diskuteres det nu hvordan EU skal finansiere de ekstra opgaver, som er kommet til. Udvidelsesprocessen kan betyde mere centraliserede beslutningsprocesser hvilket bestemt ikke huer alle medlemslandene. Ungarn ønsker ikke at Ukraine bliver en del af EU og Orbán truer med at blokere yderligere økonomiske midler til Ukraine. Dette kan skade EU’s ønske om at være en troværdig spiller på den geopolitiske scene.

Ritzau opridser nogle vigtige begivenheder i 2024:

• Belgien har overtaget formandskabet i Rådet for den Europæiske Union og forventes at sætte fuld damp på lovgivningsprocessen for at nå så meget som overhovedet muligt inden valgkampen går i gang.
• 1. februar er der ekstraordinært topmøde i i Bruxelles. Her vil EU-landene forsøge at nå til enighed om 50 milliader euro i støtte til Ukraine.
• I marts måned skal der træffes formel beslutning om at åbne optagelsesforhandlinger med Ukraine. Her kan Ungarn i teorien igen nedlægge veto.
• 6. – 9. juni afholdes valg til EU-Parlamentet. I Danmark skal vi til stemmeurnerne d. 9. juni.
• 1. juli overtager Ungarn formandskabet i Rådet for den Europæiske Union.
• Oktober – november: Den nye EU-Kommission ventes at blive godkendt af EU-Parlamentet. Dermed kan man tage hul på næste fem-årige mandatperiode.

Der er altså lagt i kakkelovnen til et spændende år i EU. Vi glæder os til at følge udviklingen.

Kilder:

Supervalgåret 2024 kan ændre Danmarks verden / Claus Kragh, i: Ugebrevet Mandag Morgen, - d. 13. oktober 2023

Ni valg og to krige kan ændre EU's retning / ritzau, i: Nordjyske Stiftstidende, - d. 28. december 2023

Europe: Elections to watch in 2024 / Economist Intelligence, - d. 17. november 2023