Guld fra Gemmerne #42 Hansen - En Dag Under Solen, ca. 1970-1975 | Odense Bibliotekerne

Som barn er jeg vokset op med 70’er-musik, og det er noget jeg er rigtig glad for. Jeg kan ikke lade være med at give det videre nu, hvor jeg selv har stiftet familie, for musikken holder stadig! Der er noget utroligt dansk over denne type musik. For mig startede det med Niels Hausgaard, Cæsar, Povl Dissing og Daimis episke plade om Klante Kofoed. I mit tilfælde kom Steppeulvene og Alrune Rod først ind i min bevidsthed langt senere i mit liv. Det er umuligt ikke at sammenligne med disse kunstnere, da de har været samtidige med Hansen. Nogle artister en del mere succesfulde end andre, og Hansen er ikke lige en trio, jeg er stødt på før - og hvorfor mon det?

Jeg kunne godt gætte mig til, at Hansens En Dag Under Solen nok var en meget tidstypisk plade, coveret taget i betragtning, men jeg skal da lige love for at der er skruet op for uldsweatre, clavesrytmer og håndvarme bajere på denne udgivelse. En Dag Under Solen er ikke et mesterværk, det kan jeg lige så godt sige med det samme. Selve titlen på pladen er rammende for alt hvad de tre herrer gerne vil videreformidle, da samtlige numre er på hver sin måde hyldester til livet, solen og nuet. Selvom det nok er et af de mest populære hippiebudskaber nogensinde, formår gruppen her at fremstå helhjertede og meget autentiske. Titler som Lyset Gror, Suite: En dag under solen og Evige Ord skal ikke fortolkes ret meget på. De handler om glæden ved livet og med linjer som ” Syng en sang om livet - vi skal nå det hele og de bare går og går. Folk har altid travlt nu men har glemt hvorfor. De skal nå det hele inden klokken er fem, de har glemt at leve, kan du tilgive dem?”. Her kan vi høre hvordan trioen tager afstand for det vi i dag populært omtaler som hamsterhjulet. Og er det ikke interessant at netop dette emne er noget, vi kan blive ved med at debattere? Aldrig har det været mere aktuelt end nu. Som generationerne skifter, er det nye personligheder, der råber op i samfundsdebatten. Der bliver i dag talt om mental load, work/life balance og hamsterhjul, men her synes jeg Hansen laver en vinkel på emnet som er utroligt sympatisk og imødekommende. Nemlig om vi kan tilgive dem, der har glemt at leve? Som om det er en slags synd at lade livet passere forbi, og det kan der jo være noget om. De tre musikere i trioen har hver beskrevet sig selv, og her får vi tre ret underholdende bud på en akademikers C.V. i 1970’erne. Ole Andersen, Preben Madsen og Per Sørensen er nemlig nogle af de mest stereotype 70’er typer, jeg længe har stødt på. De læser/har læst hhv. filosofi, sociologi og dansk og i Per Sørensens mini-bio står der: ”Får ved daglig læsning af radiserne den fornødne inspiration. Har i ferierne arbejdet som anlægsgartner, pilletriller og skrivemaskinekontrollør. Er også lærervikar.” Læs beskrivelserne af de to andre og få et indblik i 70’ernes jobmuligheder for akademikere – underholdende læsning! 

Det er sjov og spas, og gutterne tager ikke sig selv for højtideligt. Der er masser af plads til sjov, og det er også derfor, jeg kan tillade mig at sige, at En Dag Under Solen ikke er et musikalsk mesterværk, og det ved drengene her godt. Til gengæld er En Dag Under Solen et bidrag til en folkeånd, som er helt utroligt vigtig for den danske selvforståelse. Vi har det ind imellem med at romantisere 70’erne, og det er svært ikke at lade sig rive med i den umiddelbart helt frislupne stemning, vi kan høre på pladens sidste nummer Børneblues. Sikke et fantastisk nærvær omkring musikken.

Der er mange sjove detaljer at hive frem, og jeg blev positivt overrasket flere gange under gennemlytningerne. Det kan godt være risikabelt at have kendte kompositioner med på en plade, hvor det meste er selvskrevet musik. På En Dag Under Solen har vi to klassikere med fra sangskatten, nemlig Nu Er Dagen Fuld Af Sang og I Sne Står Urt Og Busk I Skjul. Prøv at høre pladen og fortæl mig, at det ikke er nogle ret uventede versioner, som er langt mindre formelle og som passer virkelig godt ind i resten af pladens indhold. Udover hyldestsangene til livet er der også skøre indfald, som bidrager til en folkelig ånd, men som også rammer nøjagtigt ind i den nerve og de budskaber, som går igen på pladen generelt. For at bryde isen, og stadig at holde emnerne kørende, kan vi høre hvor fedt og misundelsesværdigt, det er at være en… hund. På Bare En Hundehvalp er hovedpersonen en hund. Hunden bliver symbolet på det nærværende og afslappede væsen. ”Lykken er bare at være som mig… Slumre under et æbletræ”. Jeg er misundelig på hunden nu.
På Slentretur Gennem Storbyens Nat får vi også friheden at føle. Når man om natten skal besøge sit stamværtshus og kun bliver afbrudt i snakken med sin bedste ven, da man opdager klokken er 3:00. Tiden flyver og man er til stede! Det er Hansens absolut vigtigste budskab.

Det har været svært at finde ud af hvornår denne plade er udgivet. Der står ikke noget på coveret, og mine vanlige kilder (Discogs bl.a.) melder blankt på udgivelsestidspunktet. Jeg vil skyde på denne plade er udgivet mellem 1970 og 1975, mere præcist kan jeg nok ikke komme det. En Dag Under Solen er en spøjs plade, og det er også gruppens første med bandnavnet Hansen. Før hed de The Middleseeking Doublewhiskers, hvilket jeg faktisk synes er et ret fedt bandnavn! Hvad betyder det overhovedet? Dog har de valgt at blive mere danske, og der er da også kun dansksproget indhold på albummet her. Til gengæld hører vi tydelige aner til amerikansk barbershop-kor og easy listening countrystil på mange af numrene, hvilket får mig til at spekulere på om gruppen måske sang på engelsk, da de hed The Middleseeking Doublewhiskers. Måske startede de som en barbershoptrio – hvem ved?

Der er nogle spørgsmål, der rejser sig jo mere man læser på coveret og hører musikken. Hvorfor hedder de Hansen når ingen i bandet hedder Hansen? Hvorfor er nummeret Børneblues med, da det mest af alt virker som et for-sjov-nummer spillet sidst på aftenen med referencer til Lille Peter Edderkop? Måske skal man bare tage det for hvad det er. Det er i hvert fald Hansens eget primære budskab i langt de fleste numre – slap af og nyd livet. Vær taknemlig for dagen og som de selv synger på pladens første nummer I Dag: ”Det er den aller første dag i resten af dit liv” – sikke en optimisme!

God fornøjeselse med lytningen!
Jens Samuel Schleicher Bønnerup