EU-Parlamentet og dets nye medlemmer | Odense Bibliotekerne

EU-Parlamentet og dets nye medlemmer

Foto: EU-Parlamentet

EU

I starten af juni blev 15 danske medlemmer af EU-Parlamentet stemt ind af danskerne. Men hvad sker der nu og hvem er de 15 personer? Det har Europe Direct Odense kigget nærmere på.


Nu hvor fodbolde og cykelhjulene ruller er der nok ikke mange, som tænker på EU-Parlamentet. Europa-Parlamentsmedlemmerne (MEP) har tænkt meget på EU-Parlamentet, og måske knap så meget på fodbold og cykling. DR har lavet en historie om hvad der foregår i parlamentet lige nu. Kort fortalt, så handler det for de enkelte medlemmer om at komme i et eller flere af de udvalg, som lovarbejdet i parlamentet foregår i.

Som sagt, så beskæftiger udvalgene sig med den lovgivning, som bliver foreslået af kommissionen. De gransker lovforslag og kommer med ændringsforslag. Udvalgenes konklusioner fremlægges for resten af parlamentet til de såkaldte plenarsamlinger, hvor der tages endelig stilling til enten parlamentets holdning eller hvorvidt man kan godkende loven (-e). Udvalgsarbejdet er altså vigtigt, hvis man vil være med i de beslutninger, som tages i EU, og man skal derfor vælge udvalg med omhu.  

Dybt inde i hvad de fleste betragter som sommerferie, d. 16.-19. juli finder første plenarsamling sted. På dette møde skal der ikke tages stilling til lovgivning men derimod udvalgenes sammensætning.

Fra Danmark er der valgt 15 MEP’er ind. Når disse medlemmer træder ind i Berlaymont-bygningen og finder vej til parlamentssalen er de i lige så høj grad politiske repræsentanter som nationale repræsentanter. Derfor sidder man i parlamentet efter politisk overbevisning i såkaldte ”politiske familier”. Det betyder f.eks. at Venstre, Radikale og Moderaterne sidder i samme gruppe i parlamentet. Jo større gruppen er, jo større indflydelse kan man få. Det er ligesom i Folketinget, bortset fra, at partidisciplinen er lavere i EU-Parlamentet, hvor partierne ikke altid retter sig efter hvad gruppen som helhed mener.

De danske medlemmer af EU-Parlamentet

Ved valget i juni 2024 blev følgende danske MEP'ere valgt ind:

Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti. Han skal sidde i Gruppen Patrioter for Europa. Hans mærkesager er: Mere Danmark – mindre EU, et sikkert Danmark med en stram udlændingepolitik og bedre dyrevelfærd i Danmark og hele EU.

Asger Christensen fra Venstre. Han skal sidde i Gruppen Renew Europe. Hans mærkesager er: et stærkt Danmark i et trygt Europa og styr på migrationen.

Christel Schaldemose fra Socialdemokratiet. Hun skal sidde i Gruppen for Det prograsive Forbund af Socialdemokrater. Hendes mærkesager er: tryghed i en usikker tid, styr på grænserne og en grøn og giftfri hverdag.

Henrik Dahl fra Liberal Alliance. Han skal sidde i Det Europæiske Folkepartis Gruppe. Hans mærkesager er: Et konkurrencedygtigt Europa, EU skal ikke lave grænseoverskridende indgreb (f.eks. barsel) og finde fælles løsninger på fælles trusler.

Kira Marie Peter-Hansen fra SF. Hun kommer til at sidde i Gruppen De Grønne. Hendes mærkesager er mere vild og rig natur, stop for farlig kemi og et klimaneutralt EU med grønnere landbrug og billigere tog.

Kristoffer Storm fra Danmarksdemokraterne. Han skal sidde i gruppen De Europæiske Konservative og Reformister. Hans mærkesager er: EU skal bestemme mindre i fremtiden, der skal styr på EU’s ydre grænser og landmændene skal have bedre forhold.

Marianne Vind fra Socialdemokratiet. Hun kommer til at sidde i Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater. Hendes mærkesager er beskyttelse af den danske model, beskyttelse af vores arbejdsmiljø og beskyttelse af vores natur.

Morten Løkkegaard fra Venstre. Han kommer til at sidde i Gruppen Renew Europe. Hans mærkesager er, at Europa skal kunne forsvare sig selv, et frit Europa med stærke ydre grænser og at vi skal bruge grøn energi i stedet for Putins gas.

Niels Flemming Hansen fra Konservative. Han skal sidde i Det Europæiske Folkepartis Gruppe. Hans mærkesager er: Et sikkert Europa, styr på vores ydre grænser og fart på den grønne omstilling.

Niels Fuglsang fra Socialdemokratiet. Han skal sidde i Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater. Hans mærkesager er ambitiøs klima- og naturpolitik, opgør med skattely og bedre dyrevelfærd.

Per Clausen fra Enhedslisten. Han skal sidde i Venstrefløjsgruppen. Hans mærkesager er: billige hurtigtog gennem Europa, visionær klimahandling og ingen skattepenge til virksomheder, som snyder medarbejdere og fællesskab.

Rasmus Nordqvist fra SF. Han skal sidde i Gruppen De Grønne. Hans mærkesager er klimahandling; også i landbruget, plads til naturen og at vi skal sikre fundamentale rettigheder for alle.

Sigrid Friis fra Radikale. Hun skal sidde i Gruppen Renew Europe. Hendes mærkesager er hurtig grøn omstilling, mindre landbrug – mere natur og friheden til at være den du er i hele Europa.

Stine Bosse fra Moderaterne. Hun skal sidde i Gruppen Renew Europe. Hendes mærkesager er: at sikre fred og stabilitet i Europa, at øge ambitionerne og løse klimakrisen i fællesskab og at løse migrationsudfordringerne fuldbyrdet og effektivt.

Villy Søvndal fra SF. Han skal sidde i Gruppen De Grønne. Hans mærkesager er klima, natur og miljø, udenrigs- og sikkerhedspolitik samt sociale forhold og beskæftigelse.

 

Den fulde beskrivelse af kandidaternes mærkesager kan ses på DR's hjemmeside, hvor der dog ikke står noget om Kristoffer Storms mærkesager.

På EU's hjemmeside er der lavet en sektion om EU-valget. Her kan man også læse om hvad der sker efter valget og meget andet.

 

 



Af: tela1

Udgivet: Torsdag 20. juni 2024 • Opdateret: Fredag 2. august 2024

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier