Videokunstværk om biblioteksbogens livscyklus
Med video-kunstværket "Mundaneum" viser Mikkel Bundgaard Pedersen bogens bevægelse gennem bibliotekssystemet
Der er overraskende ligheder mellem de processer som biblioteksbøger og mennesker udsættes for i løbet af deres liv. Vi registreres i begyndelsen af vores rejse, bevæger os igennem forskellige institutioner og vi spores undervejs indtil den dag vi er borte.
Mundaneum belyser denne cyklus i en undersøgelse af hvordan et bibliotekssystem fungerer, og hvordan bøgerne bevæger sig igennem det. Bøgerne registreres i Dansk Bibliotekscenter i udkanten af København og han følger dem derfra til folkebibliotekerne i Odense Kommune, hvor de bliver ført rundt på transportbånd, af bogbiler og af menneskehænder. Når de bliver for gamle, slidte, ulæste eller glemte, bliver de sendt til en afdeling for kasserede bøger, for til sidst måske at ende som affald. Igennem en underfundig rejse giver Mundaneum stemme til bøgerne, og er et portræt af hvordan et samfund systematiserer og behandler dem undervejs. Ved at følge arbejdet med håndteringen af bøgerne, set fra bøgernes perspektiv, bliver det hverdagsagtige og repetitive iscenesat med både alvor og tør humor.
Med stemme af Mathias Hjortdal Nielsen
Musik og lyd af Mathias Lystbæk Hansen
Fotograf Till Vormstein
Manuskript og instruktør M.B. Pedersen
Filmen er lavet i forbindelse med Anne Marie Carl-Nielsens program for kunst i offentlige rum på Det Fynske Kunstakademi.
Se videoen her: Mundaneum - YouTube
Kunstværket kan opleves på stort lærred i Musikbiblioteket på 2. sal på følgende dage:
1. august kl. 12-17
6. august kl. 12-17
Udgivet: Tirsdag 23. juli 2024 • Opdateret: Tirsdag 23. juli 2024