Banned Books Week: Udstilling på Biblioteket
Vi markerer Banned Book Week på biblioteket! I de kommende uger kan du på Dalum Bibliotek se eksempler på bøger og forfattere fra hele verden, der er blevet forbudt, forfulgt eller censureret.
Hvad er Banned Books Week?
Banned Books Week er en årlig begivenhed der fejrer friheden til at læse og sætter fokus på de udfordringer, bøger og forfattere har mødt gennem tiden. Begivenheden blev startet i 1982 af American Library Association og Amnesty International, og finder sted i sidste uge af september. Formålet er at skabe opmærksomhed omkring censur og fejre retten til at læse og ytringsfrihed.
På udstillingen kan du finde eksempler på bøger, der er blevet forbudt eller udfordret af forskellige årsager. Her er nogle af de værker, du kan finde:
- “De sataniske vers” af Salman Rushdie - Forbudt i i Indien, Sydafrika, Indonesien og størstedelen af Mellemøsten på grund af blasfemisk indhold.
- “Harry Potter”-serien af J.K. Rowling - Udfordret i bl.a. England og USA for dens skildring af magi og hekseri.
- “Dræb ikke en sangfugl” af Harper Lee - Udfordret og forbudt i USA for racistisk sprogbrug samt emner som racediskrimination og voldtægt..
- “Mustafas Kiosk” af Jakob Martin Strid - Fjernet fra biblioteker i Sverige for racistisk indhold og stereotype skildringer
Udstillingen kan findes på Dalum Bibliotek frem til den 5. oktober. Derefter vil den udstillingen flytte mellem andre biblioteker i Odense.
Udgivet: Fredag 27. september 2024 • Opdateret: Lørdag 28. september 2024