Bandet i din by #4: Être | Odense Bibliotekerne

Storladen musik fra en lille scene
På tværs af verdens landegrænser findes en stor skare af tilhængere, der har kastet deres kærlighed på den progressive rock og metal. Denne genre kommer i mange størrelser og former. I den helt store ende af eksemplerne, er Dream Theater lige blevet bekræftet som hovednavn til Copenhell, mens en kunstner som Ayreon kan holde en stribe af koncerter på matriklen i Holland, og så skal de dedikerede fans nok tage rejsen for at komme deres foretrukne progressive musik nær på den måde. Sidstnævnte koncerter tiltrækker desuden et væld af solister og musikere fra andre bands, der står i kø for at arbejde sammen med Ayreon. I den anden ende af skalaen, finder man måske en højt respekteret kunstner som Ron Jarzombek, der med projekter som Spastic Ink og det fænomenale Blotted Science skaber utroligt spændende og smalle udgivelser, der kan synes at eksistere for et dedikeret og esoterisk publikum, og desværre ikke har samme brede appel til at kunne skabe helt så store kulturbegivenheder som førnævnte.

I Danmark findes en gruppe af bands, der bruger elementer af den progressive metal i deres musik, dog uden nødvendigvis at omfavne de genrebestemmelser fuldstændigt og lade det blive definerende for deres lyd. Et polyrytmisk omkvæd, en koordineret solo mellem guitar og keyboard, nogle eksperimenterende vokalmelodier – tilstedeværelsen af de enkelte elementer afgør ikke nødvendigvis om et band er ”prog”, hvilket også er en genre der kan favne meget bredt. Når det kommer til danske bands der læner sig fuldt ind i mange af de parametre, der kan kaldes direkte progressiv metal, står vi hurtigt tilbage med lige knap en håndfuld. Den dedikerede prog-scene er relativt lille, og mine venner, der virkelig holder af genren, er tit nødt til at rejse rundt i Europa for at komme til koncerter med deres foretrukne artister. Vi er dog heldige nok til at størstedelen af de prog-bands, vi så har herhjemme, er meget dygtige. Et af disse dygtige bands har navnet Être.

Komplet struktur i kompositionen
Être udsprang fra et tidligere projekt, der hed South Harbour. Det var et projekt, hvor guitarist og komponist Alexander Varslev Dahl komponerede musikken, og så inviterede forskellige sangere til at komme ind og lave melodien og teksten. Kristian Hejlskov blev bedt om at spille med på guitar, og indenfor meget kort tid var han og Alexander i gang med at skrive musik sammen. South Harbour gik på den måde meget hurtigt fra at være et soloprojekt til at blive bandet Être.

Kompositionspennen blev svunget i hastigt og polyrytmisk tempo, og de to guitarister komponerede 15 sange til Être, der fandt sin vokal i sanger Freja Ordell, som også står for at skrive alle sangenes tekster. Her er tale om gennemkomponeret musik, der ikke forlader sig meget på jam sessions og improvisation, men ligger færdigkomponeret i filformat. Som med det meste prog, er der ikke plads til mange svinkeærinder og pludselige ideer – passionen ligger i kompositionen, som er grundigt og nøjsomt tilrettelagt, og desuden kræver en vis grad af virtuositet for at musikken lader sig både indspille og fremføre. Être finder inspiration hos en del forskellige bands, og har selv nævnt Tool, Mastodon, Gojira og Meshuggah, men det endelige resultet – Êtres lyd – er i høj grad deres egen. De fandt hurtigt ud af at deres komponerede sange kunne inddeles i tre kategorier med hver sin variant af bandets samlede lyd, og det bliver derfor besluttet at de 15 sange skal udgives i form af tre EP’er. De to første med titlerne I: Human og II: Humane er ude allerede nu, mens Être er ved at gøre den tredje EP helt færdig. Dette har dog ikke været uden problemer.

Problemet med prog i Danmark
Da jeg mødte Être i 2022 spillede de som et komplet band på det års PlekterTour. Bassist Axel Ming var fast medlem af bandet, mens Christian Dahl Blumenberg vikarierede som trommeslager, allernådigst udlånt af hans eget band Feather Mountain. Être har siden været heldige at finde fast trommeslager i Max Naef, men har desværre også lidt mandefald da Alexander og Axel forlod bandet i hhv. januar og juli i år.

Og hvad skal man så gøre i det danske progmiljø? Jeg var optimistisk, og havde stillet bandet et spørgsmål om det Københavnske progmiljø og de bands der spiller i det, men jeg kan nu forstå at miljøet slet ikke er så stort at man kan tale om et Københavnsk progmiljø – i stedet er det samlede progmiljø i Danmark så småt, at det selv på nationalplan kan være svært at finde musikere, der kan og vil spille i den genre. Det er dette, jeg mener med ”den lille scene” og ”problemet med prog” – det er et musikalsk udtryk, der har så få musikere herhjemme, at det kan være svært at stable et band på benene, hvis man altså ikke skal ud i at halvdelen er session-musikere, der også er i gang med adskillige andre bands.

Nye lyde og den videre rejse
Disse udfordringer kommer dog ikke til at slå Être af pinden, og de fortsætter ufortrødent deres videre færd med at få udgivet den sidste EP i rækken, en udgivelse der får navnet III: Inhumane. De tre udgivelser er en samlet udsigelse om mennesket og eksistensen, stort og indlevende sat op, men stadig individuelt forankret i Freja Ordells personlige tekster. Og så er det heller ikke lutter problemer, at prog-scenen er lille, for de førnævnte session-musikere kan heldigvis være tilgængelige når det kommer til at redde en svær situation. Således er Être liveklar igen takket være hjælp fra bassisten og guitaristen i danske Press to Enter. Når modgangen vokser, kan medlemmerne i det lille og progressive miljø stadig det, som små, kulturelle miljøer altid har gjort – støtte og hjælpe hinanden.

Tak til Être for interviewet der ligger til grund for artiklen.
- Jonas Guldfeldt Viuff